Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sales Manager Dieter Pletscher (t.v.) flankerer Lasse Kieffer og CEO Kristian Kassow ved firmaets 7-aksede cobot KR1805.
  • Sales Manager Dieter Pletscher (t.v.) flankerer Lasse Kieffer og CEO Kristian Kassow ved firmaets 7-aksede cobot KR1805.

15.03.2021, 08:02

Udvidet R&D-team hos Kassow

Kassow Robots ApS meddeler, at virksomheden har udvidet teamet med Lasse Kieffer og Peter Nadolny Madsen -  opfinderne af verdens første dobbelte vakuumgribere.


Kassow Robots, der producerer syv-aksede kollaborative robotter, har udvidet sit R&D-team med Lasse Kieffer og Peter Nadolny Madsen. De kommer til at bidrage med dybdegående ekspertise inden for robotteknologi, elektronik, firmware, robotapplikationer og Iso-standarder.

Kristian Kassow var i 2007 administrerende direktør hos Universal Robots, og på det tidspunkt fik han også overtalt Lasse Kieffer til at arbejde for sit tidligere firma. Der havde de et tæt samarbejde om at udvikle de første cobots. Efter at have forladt UR grundlagde Lasse Kieffer og Peter Nadolny Madsen ‘Purple Robotics’, hvor de opfandt verdens første dobbelte vakuumgribere og etablerede et globalt salgsnetværk på et år. I 2018 solgte og fusionerede de virksomheden med OnRobot.

”Jeg er meget begejstret for at arbejde med Lasse Kieffer og Peter Nadolny Madsen. De er begge nogle af de skarpeste, når det kommer til det elektroniske og sikkerhedsstandarder for cobots. Desuden har vi kendt og værdsat hinandens selskab i mange år, også fordi vi alle har iværksætter-drive,” siger Kristian Kassow, der er stifter og administrerende direktør for Kassow Robots. 

Lasse Kieffer ser frem til sin nye opgave: 

”Det er imponerende, hvordan Kristian Kassow har formået at kombinere brugervenlighed og fleksibilitet i sine syv-aksede cobotter. Brugervenlighed har altid stået øverst på min prioritetsliste, og Kassow Robots' pakkeløsning passer mig derfor perfekt, især da de imødekommer en lang række kundebehov med deres fem cobot-modeller.”

Dieter Pletscher, salgschef hos Kassow Robots, er ligeledes begejstret for de nye kolleger, som han også kender fra tidligere samarbejde: 

”Vi er nu i vores tredje år, siden vi præsenterede på Automatica 2018 i München. Det er et perfekt tidspunkt for Kassow Robots at komme videre med vores udviklingsindsats", siger Dieter Pletscher, og henviser til, at Kassow Robots konsekvent har overholdt sin køreplan. I 2020 blev den femte 7-aksede cobotmodel præsenteret i form af KR1018 med en nyttelast på 18 kg. Derudover efterspørges de 7-aksede coboter i stigende grad i branchen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik