Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Farmdroids-landbrugsrobotterne står foran et væksteventyr, som Telenor er blevet valgt som IoT-partner til, oplyser parterne.
  • Farmdroids-landbrugsrobotterne står foran et væksteventyr, som Telenor er blevet valgt som IoT-partner til, oplyser parterne.

30.03.2021, 11:36

Væksteventyr fortsættes med Telenor som IoT-partner

Danske FarmDroids innovative, fuldautomatiske landbrugsrobot har gjort stort indpas hos landmænd i Danmark og store dele af Europa. Nu skal væksteventyret fortsættes, og det bliver med Telenor som IoT-partner, oplyser parterne.


FarmDroid, der har hovedsæde i Vejen, leverer fuldautomatiske landbrugsrobotter til landmænd i ti europæiske lande. Robotterne vil fremover bruge Telenors netværk, når de skal luge ukrudt og så nye afgrøder på danske og udenlandske marker.

"Vi har over 400 roamingaftaler med andre teleselskaber verden over, så FarmDroids kunder kan være trygge ved, at robotten kan få signal, hvor den har brug for det. Uanset om den skal køre på Lolland eller i Bologna," siger Head of Solutions House Jan Rasmussen, Telenor.

FarmDroids FD20 er en markrobot, der automatisk luger og sår uden behov for menneskelig involvering. Robotten er udstyret med solceller og GPS-teknologi, der gør den uhyre præcis. På den måde bidrager den til en grønnere og mere effektiv landbrugsdrift – også for de økologiske landmænd.

Landbrugsrobotten bruger simkort ligesom dem, der sidder i en mobiltelefon, til at sende data fra robotten til landmanden. Landmanden får igennem en app adgang til live-data fra robotten, samt overblik over hvor langt robotten er kommet med enten at så eller luge ukrudt. Derfor er en velfungerende og stabil netværksforbindelse vigtig.

"Vi har valgt Telenor som samarbejdspartner, blandt andet fordi de har stærke roamingaftaler. Dækning og en simpel administration for vores slutkunder er afgørende. Så for os giver det god mening at have én leverandør af simkort frem for at lave aftaler med flere forskellige teleudbydere rundt om i verden. Samtidig sikrer Telenors IoT-produkt os en løsning, der gør, at vi kender vores omkostninger langt bedre på forhånd," fortæller Co-Founder & Chief of Farming Robots Kristian Vest Warming fra FarmDroid.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik