Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Grundfos er blandt de store virksomheder i Den danske vandklynge, da virksomhederne kan noget ganske særligt i Danmark, siger Grundfos-CEO Mads Nipper.
  • Grundfos er blandt de store virksomheder i Den danske vandklynge, da virksomhederne kan noget ganske særligt i Danmark, siger Grundfos-CEO Mads Nipper.

18.06.2019, 07:26

Vandklynge vil fremme innovation og eksport

Danmarks største virksomheder inden for vandområdet etablerer en vandklynge, der skal være et nationalt samlende initiativ til udvikling og fremme af dansk vandteknologi.


En række af landets største virksomheder står bag en vandklynge, som vil arbejde på at udnytte det forspring, Danmark har inden for vandområdet, styrke eksporten og skabe flere arbejdspladser i den danske vandsektor.

Initiativtagerne til klyngen er virksomhederne Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Aarsleff og Systematic og vandselskaberne HOFOR, BIOFOS, VandCenter Syd og Aarhus Vand. Klyngen ønsker at styrke udviklingen af den danske vandsektor og opbygge et nationalt og globalt økosystem af ildsjæle, innovatører, forskere og beslutningstagere, som sammen skaber markante samfundsmæssige og kommercielle resultater.

Samtidig vil gruppen tage større ansvar for og bidrage til at nå FN’s Verdensmål – i særdeleshed på vandområdet. Initiativet fokuserer i første omgang på centrale udviklingsområder og bidrager til at udvikle det danske økosystem for vandløsninger.

"En femtedel af verdens befolkning bor i områder med vandmangel, halvdelen af drikkevandet bliver spildt, før det når frem, og globalt set bliver 80 procent af al spildevand ledt ud i havet uden at blive renset. Der er hårdt brug for løsninger på disse problemer, og her kan vi noget ganske særligt i Danmark. Vi er ganske enkelt blandt de førende i verden i forhold til at løse verdens vandudfordringer," siger Flemming Besenbacher, formand for Aarhus Vands bestyrelse og en af initiativtagerne.

Klyngen, som officielt hedder Den danske vandklynge, vil række ud til eksisterende partnerskaber, organisationer, virksomheder og andre interessenter for yderligere at styrke Danmarks førerposition.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik