Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Det er markante resultater en optimering af varmesystemet har givet for Babcock & Wilcox Vølund, fremhæver Esbjerg Forsyning om projektet, der er udført af Kemp & Lauritzen.
  • Det er markante resultater en optimering af varmesystemet har givet for Babcock & Wilcox Vølund, fremhæver Esbjerg Forsyning om projektet, der er udført af Kemp & Lauritzen.

27.06.2018, 13:09

Varmesystemsoptimering hurtigt tjent hjem

Et samarbejde mellem Esbjerg Forsyning og Kemp & Lauritzen har givet positive resultater. Esbjerg Forsyning identificerer problemet, Kemp & Lauritzen finder og implementerer løsningen, og kunden, Babcock & Wilcox Vølund, får en mærkbar energibesparelse.


For at reducere CO2-udledningen og bidrage til regeringens 2020 Energiplan etablerede Esbjerg Forsyning i 2014 en ordning for energieftersyn af virksomheder.

På basis af forbrug, returtemperatur på fjernvarmevandet med videre, kan Esbjerg Forsyning udpege virksomheder med et stort potentiale for energioptimering. Realiseringen af potentialet lægges derefter ud til regionens VVS-firmaer og energispecialister. Esbjerg Forsyning kunne se, at der var problemer med afkølingen af fjernvarmevandet hos Babcock & Wilcox Vølund, og virksomheden var positiv over for et samarbejde:

”I vores store produktionshaller har vi udbygget varmesystemet hen ad vejen, men varmestyringen er ikke rigtigt fulgt med”, fortæller Per Abildgaard, Facility Manager hos Vølund, og fortsætter:

”Om sommeren strømmer fjernvarmevandet bare igennem, og alligevel kan vi ikke få varmt vand nok til smedenes bade i administrationsbygningen. Så vi var interesserede i Esbjerg Forsynings projekt, hvor de gav tilskud til en screening af bygningerne”.

Alene ved reparation og udskiftning af kaloriferer i smedenes fem produktionshaller kunne Kemp & Lauritzen sænke energiforbruget med 150 Megawatt-timer pr. år. Herudover er der mindst 126 Megawatt-timer at hente ved etablering af CTS-varmestyring med natsænkning.

”Projektet er gået lige efter bogen. Vi har fået de rigtige svar med det samme, og Kemp & Lauritzen har ikke lovet for store besparelser. Faktisk ser det ud til, at der er endnu mere at hente, når alle løsninger er fuldt implementeret hos Babcock & Wilcox Vølund,” fastslår Poul Scheby, energirådgiver hos Esbjerg Forsyning.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik