Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
VELTEK demonstrerer sin branchestatistik i Brøndby den 11. til 13. september på AUTOMATIK 2018.
  • VELTEK demonstrerer sin branchestatistik i Brøndby den 11. til 13. september på AUTOMATIK 2018.

10.09.2018, 07:17

VELTEK-statistiksystem i brug

Siden 1. kvartal har VELTEK haft et statistiksystem, der både leverer detaljerede markedsstatistikker på kategori- og produktniveau og giver mulighed for at indlemme forskellige tekniske fagområder.


VELTEK har i samarbejde med it-firmaet Pandiweb lagt sidste hånd på VELTEK Markedsanalyses seneste statistiksystem. Systemet fungerer som et onlineværktøj for de tilmeldte medlemmer og er opsat således, at det efterlever alle krav til branchestatistik i henhold til vejledningen fra Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen.

Systemet leverer hurtigt data og interaktiv grafik, som er tilpasset den enkelte bruger. Brugerne kan hvert kvartal logge ind i systemet og uploade egne data og har herefter mulighed for at downloade informationer om egne markedsandele og generel omsætning i branchen på kategori- og produktniveau, fremhæver VELTEK.

Oplysningerne fra programmet kan derfor fremvises og anvendes direkte i praksis i den enkelte virksomhed eller downloades og efterbehandles efter behov. Alle data og grafik kan både downloades til Excel, konverteres til billeder, gemmes som PDF og meget mere.

VELTEK ser et stort potentiale i programmet, da det udover at kunne levere detaljerede grafer og data også kan udvides til at omfatte andre tekniske fagområder end blot producenter og leverandører fra den el-tekniske branche, som alle nuværende medlemmer repræsenterer.

VELTEK ser desuden frem til at kunne præsentere programmet for de interesserede på AUTOMATIK 2018-messen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik