Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Vestas meddeler, at man iværksætter et aktietilbagekøbsprogram i henhold til det mandat, der blev givet til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling den 6. april sidste år.
  • Vestas meddeler, at man iværksætter et aktietilbagekøbsprogram i henhold til det mandat, der blev givet til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling den 6. april sidste år.

12.02.2018, 14:02

Vestas iværksætter aktietilbagekøbsprogram

Bestyrelsen for Vestas Wind Systems A/S har besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op til 1,5 milliarder kroner til gennemførelse i perioden 12. februar til 3. maj.


Med det formål, at justere Vestas' kapitalstruktur og opfylde forpligtelserne i forbindelse med aktiebaserede incitamentsprogrammer til Vestas-medarbejdere iværksætter Vestas nu et aktietilbagekøbsprogram i henhold til mandat givet til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling den 6. april sidste år, som bemyndiger Vestas til at erhverve egne aktier svarende til 10 procent af selskabskapitalen på bemyndigelsestidspunktet.

Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nummer 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) ("Safe Harbour"-reglerne), oplyser Vestas.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

Selskabet har udpeget SEB som Lead Manager. SEB vil således uafhængigt af og uden indflydelse fra Vestas træffe sine beslutninger om aktietilbagekøb.

Under aktietilbagekøbsprogrammet vil Vestas købe egne aktier for op til et maksimum på 1,5 milliarder kroner, og der kan maksimalt købes 9.705.766 aktier, svarende til 4,5 procent af aktiekapitalen.

Det maksimale antal aktier, som Vestas må købe inden for hver børsdag, må ikke overstige 25 procent af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen af aktier, der er blevet handlet på det handelssted, hvor købet finder sted, i løbet af de forudgående 20 børsdage.

Forud for aktietilbagekøbet ejer Vestas 11.843.929 egne aktier, svarende til 5,5 procent af aktiekapitalen.

Vestas vil ugentligt i en selvstændig selskabsmeddelelse oplyse transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: