Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Vesttherm har succes med sin små varmepumper med naturligt kølemiddel.
  • Vesttherm har succes med sin små varmepumper med naturligt kølemiddel.

21.11.2019, 14:16

Vesttherm-succes med små varmepumper

Vesttherm har aktuelt udviklet to typer af varmepumper til varmt brugsvand. De adskiller sig ved at benytte naturlige kølemidler, og er santidigt mere energieffektive sammenlignet med tilsvarende produkter med kunstige kølemidler.


Det er lykkedes Vessttherm i Esbjerg, at udvikle en generation af produkter med propan som kølemiddel. I projektet er der bygget flere prototyper og foretaget en lang række test i laboratorium, og undervejs i projektet blev det besluttet at satse på at bygge to størrelser af varmepumpen – en stor model og en lille model.

Den store model skal fortsat kunne levere varmt vand til et familiehus, mens den lille model er beregnet til lejligheder og små huse. Sidstnævnte er et helt nyt produkt, som ikke tidligere har været på markedet.

Den store model er testet til at have en effektivitet - COP - på 3,52, og det er 12 procent bedre end den tilsvarende HFC-model. Den lille model (med mindre kompressor) er målt til en COP på 3,20. Begge produkter er i energiklasse A+ for vandvarmere.

Det forventes, at der i 2024 kommer visse restriktioner mod at opstille el-vandvarmere, og at der derfor vil komme yderligere behov for brugsvandsvarmepumper, som kan varme vand med mindre end en tredjedel el-energi.

Foreløbigt er der produceret et mindre antal af den store model, som indeholder 350 gram propan. Hidtil har det været sådan, at når der er mere end 150 gram brændbart kølemiddel, så skal man gøre noget ekstra for at gøre produktet sikkert.

Der er lavet en risikoanalyse af produktet, som fortæller, at når den installeres i et rum på 7 kvadratmeter og med mindst 2 meter til loftet, så er der ikke nogen brandrisiko. Alternativt skal der være udluftning af rummet. Det har hidtil været lidt svært at overbevise OEM-kunder om, at disse kan overbevise deres kunder om dette forhold. Derfor foretrækker de fleste kunder stadig HFC-modeller, anfører Per Henrik Pedersen, der er projektleder i Køle- & Varmepumpeteknik på Teknologisk Institut.

Måske vil det hjælpe, at der kommer flere produkter med brændbare kølemidler på markedet, og at kunderne får lidt tid til at vænne sig til det, påpeger han videre.

Hidtil er der benyttet et HFC-kølemiddel til varmepumperne, men der er kommet øget fokus på at erstatte det kunstige kølemiddel med et naturligt kølemiddel, som ikke bidrager til drivhuseffekten. Derfor blev der søgt om økonomisk støtte fra Miljøstyrelsens Miljøteknologisk Udviklings- &  Demonstrationsprogram, MUDP, som bevilligede støtte til et projekt, hvor formålet var at ændre produktet til naturlige kølemidler og samtidig gøre produktet endnu mere energieffektivt. Projektmålet er blevet nået ved at anvende det brændbare og naturlige kølemiddel propan.

Teknologisk Institut har deltaget i projektet som projektleder, og foretog beregninger og test. Derudover deltog EBM Papst inden for ventilatorer og Vonsild Consulting omkring sikkerhed ved brug af brændbare kølemidler, oplyser Per Henrik Pedersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik