Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Danmark skal være blandt de førende lande til at omsætte ny viden i innovation.
  • Danmark skal være blandt de førende lande til at omsætte ny viden i innovation.

07.01.2019, 08:43

Videnbaseret innovation i verdensklasse

Hvordan udvikles et dansk system, der understøtter innovation i verdensklasse? Det spørgsmål skal et internationalt panel nedsat af Uddannelses- & Forskningsministeriet finde svar på. GTS-foreningen ser frem til inspiration udefra.


Danmark skal være blandt de førende lande i verden til at omsætte ny viden til innovation i private og offentlige virksomheder. Derfor er der på opdrag fra regeringen nedsat et internationalt panel, der i 2019 skal foretage et eftersyn af det danske innovationssystem. Eftersynet skal ende ud i konkrete anbefalinger til tiltag, der bringer Danmark i front, når det handler om videnbaseret innovation.

”I lyset af den accelererende teknologiudvikling er det positivt, at der er et politisk ønske om at se på, hvordan vi gør det bedre i Danmark. Det er en god idé at søge inspiration ude fra, og det bliver spændende at se, hvad panelet når frem til,” siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

Ragnar Heldt Nielsen glæder sig over sammensætningen i panelet. Det består af ni medlemmer fra blandt andet Sverige, Holland, Finland og Israel. Formanden for panelet er Christian Ketels, der er cheføkonom i Boston Consulting Group og leder af Center for Makroøkonomi på BCG Henderson Institut.

”Panelets deltagere er særdeles kompetente og velvalgte med dyb indsigt i innovationspolitik. Derfor forventer jeg, at arbejdet vil bidrage til at finde veje, der styrker dansk innovation,” siger Ragnar Heldt Nielsen.
Panelet skal i sine anbefalinger blandt andet adressere, hvordan Danmark kan styrke en videnbaseret teknologisk service til virksomheder.

”For at sikre virksomheder nem adgang til testmiljøer, hvor de kan samarbejde om innovation og afprøve nye teknologier, har flere lande som for eksempel Tyskland og Sverige investeret massivt i teknologisk kapacitetsopbygning. Det bør overvejes, om Danmark i lighed med dette bør satse mere på testmiljøer på tværs af aktører,” siger Ragnar Heldt Nielsen, og fortsætter:

”Forhåbentligt vil panelet også komme med anbefalinger til, hvordan balancen bør være i, hvad Danmark investerer i forskning, og hvad vi investerer i innovation”.
I strategien ”Danmark klar til fremtiden” fastslår regeringen, at der skal nedsættes et internationalt panel, der skal foretage et eftersyn af innovationssystemet.I dag er den videnbaserede innovation forankret hos uddannelses- og forskningsinstitutterne; Danmarks Innovationsfond, de nationale innovationsnetværk og innovationsmiljøer samt GTS-institutterne.

Panelet skal belyse de bedste udenlandske eksempler på indsatser for videnbaseret innovation, vurdere hvordan der kan foretages tilpasninger af den danske indsats for videnbaseret innovation samt komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmarks samlede indsats for videnbaseret innovation kan forbedres.

Ekspertpanelet bliver sekretariatsbetjent af Uddannelses- & Forskningsministeriet i samarbejde med Europa-Kommissionens Horizon 2020 Policy Support Facility.

En dansk følgegruppe bliver nedsat for at bidrage til det internationale ekspertpanels arbejde og indgår i løbende sparring med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Thomas Bech Hansen, vicedirektør, FORCE Techonology, og medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd indgår i følgegruppen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: