Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Wikifactorys bestyrelsesformand er danske Nicolai Peitersen, der ser frem til at hovedsædet er placeret i hans hjemland.
  • Wikifactorys bestyrelsesformand er danske Nicolai Peitersen, der ser frem til at hovedsædet er placeret i hans hjemland.

03.02.2021, 11:18

Wikifactory rykker fra Hongkong til København

Den sociale platform til udvikling og produktion af fysiske produkter Wikifactory meddeler, at man har valgt København som hjemby for sit kommende globale hovedkvarter.


Wikifactory vil skabe det globale 'Internet of Production' fra Danmarks hovedstad, og bytter dermed Hongkong ud med København.

Danmarks relativt neutrale position i handelskrigen mellem USA og Kina, og det at Danmark historiske har skabt nogle af verdens mest beundrede design-og teknologivirksomheder, såvel om vigtige netværk som Manufacturing Academy of Denmark, MADE, Odense Robotics, SoundHub i Struer, og med videncentre som Teknologisk Institut og flere top-universiteter, udgør Danmark et attraktivt fundament for lanceringen af en virksomhed med Wikifactorys perspektiv og rækkevidde, påpeges det.

Indtil nu har Wikifactory haft hovedkvarter i Hongkong, med ansatte fordelt i Madrid, London og Shenzhen. Lokale og globale ændringer har imidlertid gjort Hongkong til en mindre optimal base for forretningen. Blandt kandidaterne til hovedkvarteret var også Singapore, San Francisco, London og Amsterdam. Men Wikifactorys stiftere blev i sidste ende overbevist af Danmarks høje globale rangeringer, det progressive forretningsmiljø og de betydelige ressourcer som er til rådighed for digitale virksomheder med høj innovation og vækst. Institutioner såsom Copenhagen Capacity har i den forbindelse været behjælpelige med informationer, analyser og værdifuld rådgivning.

Nicolai Peitersen, der er Wikifactorys danske medstifter og bestyrelsesformand ser frem til flytningen, der sker efter mere end to årtier i henholdsvis Kina, Storbritannien og Frankrig:  

"Jeg er begejstret for at tage vores virksomhed tilbage til mit hjemland. Ikke kun som en stolt dansker, men fordi mine medstiftere er helt overbeviste om de objektive fordele ved en etablering i Danmark. Allerede tilbage i 2019 da vi blev inviteret til at være værter for vores 'Internet of Production' topmøde ved den årlige TechFestival i København, vidste vi, at vores forretningsværdier og Danmark passede til hinanden".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik