Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Med åbningen af X-Power-testcentret kan forskere og industri både forbedre teknologien og nemmere forudsige dens levetid. Det er blandt andet essentielt for at opnå den grønne omstilling, fastslår AAU-rektor Per Michael Johansen.
  • Med åbningen af X-Power-testcentret kan forskere og industri både forbedre teknologien og nemmere forudsige dens levetid. Det er blandt andet essentielt for at opnå den grønne omstilling, fastslår AAU-rektor Per Michael Johansen.

24.11.2021, 10:18

X-Power-testcenter åbner ved AAU

Aalborg Universitet, AAU, åbnede tirsdag testcentret X-Power, hvor forskere og industri kan teste pålideligheden af effektelektronik i alt fra vindmøller til Smartphones.


X-Power hedder et forskningscenter ved AAU, som gør det muligt at styrke holdbarheden og pålideligheden af effektelektronik.

Effektelektronik er den teknologi, der håndterer strøm og spændinger i alle former for elektronik. Med X-Power bliver det muligt at teste pålideligheden af effektelektroniske systemer og komponenter under stressfaktorer som temperatur, fugt og vibrationer, fremhæver AAU-rektor Per Michael Johansen.

I sin tale ved indvielsen lagde han vægt på, at X-Power i tråd med universitetets andre aktiviteter vil bidrage til at løse påtrængende samfundsudfordringer:

"Behovet for effektelektroniske løsninger stiger eksplosivt med overgangen til bæredygtige energikilder, et øget fokus på energieffektivitet og elektrificeringen af transportsektoren. Effektelektronik binder teknologierne sammen. Og med X-Power binder vi en knude," sagde Per Michael Johansen.

X-Power er skabt i et samarbejde ledet af Aalborg Universitet med deltagelse af Syddansk Universitet, SDU, FORCE Technology og Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Ud over testfaciliteterne i Aalborg bliver der også oprettet afdelinger ved SDU i Odense og Sønderborg.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik