Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Xtel Wireless’ direktør Torben Lund Clement, og firmaets øvrige team skal over det næste år bistå 18 virksomheder med forretningsudvikling i GenstartNU-projekt, finansieret af Industriens Fond.
  • Xtel Wireless’ direktør Torben Lund Clement, og firmaets øvrige team skal over det næste år bistå 18 virksomheder med forretningsudvikling i GenstartNU-projekt, finansieret af Industriens Fond.

03.06.2020, 14:42

Xtel skal hjælpe SMV’er med at ruste op

Den nordjyske IoT-virksomhed Xtel ApS er af Industriens Fond udvalgt til at skulle bistå med at sikre 18 udvalgte virksomheder hjælp til at innovere deres forretning og få synliggjort nye forretningsmuligheder, der kan hjælpe dem gennem det økonomiske pres Covid-19-krisen har skabt.


Det Aalborg-baserede udviklingshus Xtel Wireless har i mange år hjulpet en række virksomheder godt i gang med alt fra prototyper, udvikling af digitale forretningsmodeller til masseproduktioner af højteknologiske løsninger til bred distribution. Gennem årene er erfaringen blevet at størstedelen af de virksomheder, der er fremsynede og bruger de muligheder moderne teknologier tilbyder, som eksempelvis Internet of Things, IoT, og Big Data, er ligeledes dem, der sikre sig godt gennem kriser og som har mulighed for hurtigt at tilpasse deres forretning til nye situationer, markedsændringer eller andre disruptions. 

”Vi har gennem årene haft dialog med rigtig mange virksomheder – alle der har hørt om IoT, men ofte kan det være en lang proces at se hvad IoT kan skabe af muligheder i præcis deres forretning. Det hjælper vi med at synliggøre og har med tiden udvikle nogle effektive forløb til i samarbejde at hjælpe med at afklare virksomhederne behov, ønsker og muligheder,” fortæller Xtel Wireless’ direktør Torben Lund Clement.

”Vi har gennem den nedsatte pulje, GenstartNU – Viden i anvendelse nu, fra Industriens Fond, fået muligheden for at tilbyde vores innovationsforløb til 18 udvalgte virksomheder i Danmark, der har ønsket om at indfri deres digitale potentiale, men som har manglet midlerne til igangsættelsen. Industriens Fond finansierer forløbene og vi stiller vores IoT-platform, MovIoT, til rådighed, således at virksomhederne har mulighed for gennem et afgrænset og fokuseret forløb, at få klarlagt deres muligheder for at optimere deres forretning og skabe nye forretningsmodeller – noget vi unægtelig mener, der vil blive et klart og omfattende behov for efter denne krise,” siger Torben Lund Clement, der ser frem til at kunne hjælpe de virksomheder, der kan stå særligt udsat og som vil kunne stå stærkt efter sådan et kickstarter-forløb.

Aktiviteten løber frem til 1. marts 2021.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik