Y-MatTec kan binde CO2 i højstyrkebeton

• Af:
  
• John Nyberg

Snart bliver on- og offshore vindmøller en endnu mere overbevisende del af den grønne omstilling og bestræbelserne på at nå ambitiøse CO2-reduktionsmål. Vindmøllerne kan tilmed løse problemer med miljøfarligt affald, fremhæver Y-MatTec i Holstebro, der  har udviklet en metode, som gør det muligt at binde CO2 til vindmøllernes betonfundamenter. Det sker i praksis ved, at mindst 10 procent af betonmørtlen kan bestå af pyrolysekul – uden at kompromittere betonens enestående tæthed og styrke.

"Ingen andre virksomheder på kloden er lykkedes med det, vi i laboratoriet har bevist, at vi kan og nu tager patent på,” siger direktør Elo Yde, Y-MatTec. Detaljerne i metoden kan Elo Yde ikke løfte sløret for i den nuværende patentproces, men i brede termer har Y-MatTec udviklet en kemisk proces, der gør pyrolysekul særdeles velegnet som bestanddel i højstyrkebeton

At blande op til 10 procent pyrolysekul i beton er som udgangspunkt selvmodsigende: UHPC-beton henter sin styrke i at være baseret på en uhyre tæt cementpasta med ekstremt lille gennemtrængelighed. Kul er kendetegnet ved at have de stik modsatte karakteristika – at filtrere og separere i kraft af at være et fast stof med uendeligt mange små huller. Y-MatTec har forsket i og udviklet en metode, som gør det muligt at fjerne denne uønskede egenskab ved pyrolysekul:

”Pyrolysekul er interessant af flere grunde: For det første er pyrolysekul i sig selv en af fremtidens klimaløsninger, fordi pyrolysekul fremkommer ved en forbrænding af organisk materiale og industriaffald. Forbrændingen sker uden tilførsel af ilt og ved temperaturer over 600 graders celsius. Alternativet i landbruget ville eksempelvis være at pløje halm og planterester ned i jorden. Derved rådner planterne,afgiver CO2 til atmosfæren og bidrager til klimaproblemerne. I pyrolyse er den kuldioxid – som planten har suget til sig hele sit liv via fotosyntese – bundet. Til evig tid”.

”For det andet: Undersøgelser viser, at pyrolysekul kan halvere landbrugets CO2-aftryk. Rent pyrolysekul er velegnet til at blive spredt ud på landbrugsjorder som markforbedring til eksempelvis sandede jorder. Men der er også pyrolysekul, som er forurenet med eksempelvis tungmetaller fra industriproduktion eller rensningsanlæg. Forurenet pyrolysekul er oplagt at blande i vores højstyrkebeton – dermed er de giftige stoffer bundet til betonen og skader ikke miljøet. Heller ikke den dag fundamentet er udtjent og betonen knuses. Tungmetallerne vil fortsat være bundet – de bliver, hvor de er: Låst til den ekstremt tætte hærdede beton,” forklarer Elo Yde.

”For det tredje erstatter 10 procent pyrolysekul en tilsvarende mængde cement. Produktion af cement har et meget højt CO2-aftryk, idet cement er resultatet af pulveriseret kalksten, der blandes med lerholdigt materiale og brændes ved temperaturer over 1.400 grader Celsius. Cement med pyrolysekul bliver til en beton, som er mindre sort og mere grøn”.