Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Der tælles ned blandt de 1.170 udstillere til næste uges SPS 2025-messe i Nürnberg.
  • Der tælles ned blandt de 1.170 udstillere til næste uges SPS 2025-messe i Nürnberg.

19.11.2025, 15:54

1.170 udstillere tæller ned til SPS 2025

25. til 27. november gælder det SPS 2025 i Nürnberg, som i år byder på endnu flere udstillere idet 1.170 nu er på udstillerlisten, og stiller med tilsvarende større innovation på produktsiden.


Når der i næste uge er samling i Messe Nürnberg-hallerne, så venter arrangøren Mesago Messe Frankfurt GmbH et endnu større antal produktlanceringer fra de i år 1.170 udstillere, som på forhånd melder om øget innovation frem mod messen, oplyser Vice President Sylke Schulz-Metzner, der er projektansvarlig for SPS-messen:

"Det i år øgede antal udstillere viser tydeligt, hvor vigtig SPS er som en central platform for branchen. Besøgende vil ikke kun finde et omfattende udvalg af smart og digital automatisering, men også adskillige nye løsninger og teknologier, der adresserer aktuelle udfordringer," forklarer Sylke Schulz-Metzner videre.

Et gennemgående tema for innovationen blandt udstillerne er brugen af kunstig intelligens, AI, som i stigende grad bliver en nøgle til effektivitet og innovation i industriel produktion, påpeger Sylke Schultz-Metzner.

Det vil ikke kun være tydeligt på udstillernes stande, men også i det udvidede seminarprogram, som omfatter flere scener under SPS 2025. Særlige højdepunkter ventes på Technology Stage powered by VDMA/ZVEI i hal 3 den 26. november klokken 10.40 til 14.10, hvor der bydes på en hel tematisk blok om industriel AI. 

Det vil omfatte både en hovedtale af professor Martin Ruskowski, der er formand for teknologiinitiativet SmartFactory KL e.V., om AI's rolle i produktion og IT-/OT-konvergens. Desuden rummer programmet en paneldiskussion med titlen "AI – udfordringer, muligheder og anvendelsesscenarier inden for industrielle tjenester" med flere repræsentanter fra udstillingens større udstillere.

Den 34. udgave af den årlige SPS-messe venter således, at det øgede antal udstillere, det øgede antal innovationer og de mange indlæg vil tiltrække et rekordstort besøgstal over dagene 25. til 27. november.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik