Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Videndeling var en helt central dimension af de aktuelle tre dage med FoodTech 2026.  (Foto: Lars Møller/MCH)
  • Videndeling var en helt central dimension af de aktuelle tre dage med FoodTech 2026. (Foto: Lars Møller/MCH)

7.606 besøgende på 15. FoodTech

Efter tre dage med den 15. udgave af FoodTech 2026 har arrangørerne gjort status: Det blev til tre vellykkede dage med besøgsfremgang og tilfredshed blandt de 286 udstillere, meddeler MCH Messecenter Herning.


Stadig mere avanceret fødevareteknologi, scener der gav faglig indsigt og et væld af møder på tværs af branchen, er det umiddelbare indtryk af FoodTech 2026 i Herning, som netop er afsluttet.

For Delta Elektronik har årets FoodTech budt på værdifulde møder med både nye og eksisterende kunder, ligesom kontakten til andre udstillere har åbnet for nye forretningsmuligheder, fortæller firmaets Operations Manager Jesper Riisbøll:

"Det har været nogle rigtig gode dage for os. Vi har fået en god håndfuld nye leads hver dag, men noget af det mest værdifulde er faktisk mødet med vores eksisterende kunder. Her kommer de ofte med hele afdelinger, og det giver os mulighed for at sparre med flere på én gang og sammen opdage nye muligheder. Samtidig oplever vi, at andre udstillere kommer forbi og får øjnene op for vores løsninger. Det er netop den slags møder, der gør FoodTech til et værdifuldt samlingspunkt for branchen," mener Jesper Riisbøll, som også fremhæver det positive samspil mellem FoodTech og International Food Contest, IFC, som bidrager til at tiltrække kunder fra både Danmark og udlandet.

Samtidig glæder han sig over den store interesse fra mindre og mellemstore fødevareproducenter, der på FoodTech fik mulighed for at udforske nye løsninger og skabe direkte kontakt til leverandørerne.

Med fremgang i både udstillerantal og besøgstal samt tilfredshed blandt deltagerne glæder MCH-direktør Georg Sørensen sig over de tre vellykkede messedage:

"Ved åbningen fremhævede jeg, at meget skal måles, mens andet kan og skal kunne mærkes. Nu kan vi glæde os over en udstillerfremgang fra 267 til 286 og 8 procent flere besøgende fagfolk. Det er fremgange, vi er meget glade for. Samtidig har vi alle tre dage kunnet mærke energien og engagementet i hallerne. Det vidner om en innovativ fødevareindustri i konstant udvikling - og om en branche, der har både behov for og lyst til at mødes fagligt og personligt," udtaler Georg Sørensen og fremhæver betydningen af det personlige møde:

"De mange positive tilbagemeldinger fra udstillerne understreger samtidig værdien af messemediet og det personlige møde. Her er nye forretningsmuligheder opstået, relationer blevet styrket og viden blevet delt. Det er netop i mødet mellem mennesker, at nye idéer og samarbejder tager form. En stor tak til de mange besøgende fagfolk, vores samarbejdspartnere og alle udstillerne, som sammen har bidraget til tre udbytterige messedage med høj faglighed og rigtig god messestemning".

Foruden IFC bød messen konkurrencemæssigt også på DM i 3D-print, som blev vundet af Alexander B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd.

Næste udgave FoodTech, der bliver den 16. af slagsen, løber af stablen om to år; den 21. til 23. november 2028, og ligeledes i MCH.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik