
08.07.2025, 10:54
SICK introducerer ANS/ANM58 Profinet, der er producentens seneste generation af absolut-encodere, designet til at gøre maskiner og anlæg til stadighed er mere produktive. Det forbedrede optiske målesystem sikrer mere præcis styring af bevægelser, mens det samtidigt muliggør realtids-transmission af bevægelses- og positionsdata, korte cyklustider og taktsynkrone Profinet IRT-processer.
SICK A/S, der er den tyske koncerns danske salgs- og serviceselskab, fremhæver, at man med de aktuelt introducerede ANS/ANM58 Profinet absolut-encodere, kan gøre maskiner og anlæg mere produktive.
Det forbedrede optiske målesystem sikrer mere præcis styring af bevægelser, mens det samtidigt muliggør realtids-transmission af bevægelses- og positionsdata, korte cyklustider og taktsynkrone Profinet IRT-processer, påpeger SICK.
ANS/ANM58 er lavet i et pladsbesparende design og følger dermed tendensen til at lave komponenterne i miniatureformat i alle maskinkonstruktionens områder. Sensorudførelsen med radial tilslutning har med sine lige 39 mm den mindste indbygningsdybde på markedet for den type encodere – perfekt til steder, hvor der kun er lidt plads til montagen.
Alt efter opgaveformulering kan man vælge mellem single- og multiturn-måling med en opløsning på henholdsvis 18 bit og 34 bit. Med deres flade og smalle husdesign og de aksiale eller radiale stikvarianter lever encoderne op til særlige behov i forbindelse med indbygningsplads. Med akse ud, påsætningsakse eller gennemgående hulakse kan der vælges mellem tre måder at transmittere rotationerne. Flanger i forskellige udførelser sikrer fleksibilitet under montagen. Dermed byder den nye generation af encodere på optimale løsninger til mange forskellige behov.
Med Profinet-interfacet kan ANS/ANM58- absolut-encodernes profil i version 4.2 udføre taktsynkrone processer, og cyklustider kan reduceres, via IRT-funktionen (Isochronous Real Time), så produktiviteten øges. De præcise data for positions-, hastigheds- og strækningsmåling, som genereres af encoderne med det nye, højtopløsende Opto-ASIC fra SICK letter planlægningen og realiseringen af drev og akslers kontrollerede bevægelser. Desuden gør de det lettere at tilpasse processerne præcist, især ved komplekse anlæg.
Absolut-encoderne er baseret på industrielle Ethernet-standarder, der også giver mulighed for indbygning af sensorer i styringer og netværk via engineering tools som Siemens TIA-portal. Ved hjælp af den Ux-venlige konfigurationssoftware SICK SOPAS ET kan sensorerne tilpasses individuelt og intuitivt til de pågældende applikationer, fremhæver producenten.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: