
15.09.2025, 14:08
Pr. 12. september er Accelink Denmark A/S blevet til Ignis Photonyx, og ved siden af navneskiftet ændres også Birkerød-virksomhedens identitet med en mere selvstændig position i markedet for optiske chips.
Ignis Photonyx, der er ejet af kinesiske Accelink Technologies Co. Ltd., får samtidig med navneskiftet også en ændret identitet med en langt mere selvstændig position i markedet for optiske chips, hvor man tidligere primært har leveret til moderselskabet vil Ignis Photonyx nu også levere såvel standardprodukter som kundetilpassede løsninger til telekommunikationsnetværk og moderne datacentre.
Navnet Ignis Photonyx er valgt, da det er virksomhedens oprindelig navn. Ignis Photonyx blev oprindelig etableret på baggrund af et samarbejde mellem NKT og DTU. Gennem en årrække leverede virksomheden optiske chips til hele det globale marked, indtil Accelin i 2013 som den absolut største kunde købte virksomheden og omdøbte selskabet til det hidtidige Accelink Denmark.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ignis Photonyx-CEO, Benny Jensen, der kom til virksomheden i 2024, havde allerede dengang en fremtidsvision for virksomheden, som han nu fører ud i livet.
“Det faktum, at vi råder over både udvikling og produktion her i Danmark, giver os særligt gunstige betingelser for at udvikle produkter og løsninger, der er tilpasset markedets krav og forventninger, samtidig med at vi stadig kan levere produkter til vores moderselskab,” siger Benny Jensen.
Virksomhedens produkter sidder blandt andet i mange af de store, moderne datacentre og næsten alle steder i telekommunikationsnetværk, som jo udgør rygraden i internettet. Flere store spillere har vist interesse for virksomhedens produkter, og blandt andet derfor har man nu besluttet, at næste skridt for Accelinks danske datterselskab skal være et selvstændigt navn og med en selvstændig position i markedet med direkte kontakt til kunderne, fremhæves det.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: