
Amerikanske Teradyne Robotics Group introducerer nu AI Accelerator til robotløsninger.
Teradyne Robotics og deres partnere præsenterer nu en række AI-drevne robotløsninger, hvor kunstig intelligens, AI, giver robotten evnen til at opfatte og reagere på hændelser "i den virkelige verden", fortæller Teradynes Chief AI Officer James Davidson:
“Fysisk AI tilfører alsidighed og problemløsningsevner, som ofte er nødvendige for komplekse anvendelser, og som hidtil har været uden for rækkevidde. I stedet for blot at følge forprogrammerede instruktioner kan robotter med AI lære, tilpasse sig og træffe informerede beslutninger baseret på deres sensoriske input,” forklarer James Davidson.
“Forestil en logistikoperation, hvor robotter navigerer i et lager med konstant skiftende layout og forhindringer. Eller en byggeplads, hvor robotter hjælper med monteringsopgaver i et uforudsigeligt miljø. AI Accelerator gør det muligt for vores cobots at forstå deres omgivelser bedre, planlægge optimale bevægelser og udføre opgaver sikkert og effektivt – selv i miljøer, der tidligere var umulige at håndtere,” siger han.
AI Accelerator er et værktøj udviklet af danske Universal Robots (UR) – en del af Teradyne Robotics – i samarbejde med Nvidia. Det muliggør udvikling af AI-drevne applikationer ved at bringe AI-acceleration til UR’s næste generations softwareplatform, PolyScope X. Værktøjet er drevet af Nvidia Isaac softwaremoduler og AI-modeller, der kører på Nvidia Jetson AGX Orinsystem-on-module.
“Robotteknologi og fysisk AI udvikler sig i et hastigt tempo takket være fremskridt inden for generativ AI og simulation med Nvidias Isaac-robotplatform,” siger firmaets Deepu Talla, Vice President for Robotics & Edge AI.
“Vores samarbejde med Teradyne Robotics udbreder denne nyeste teknologi og dens fordele til Teradynes omfattende netværk af udviklere og partnere,” tilføjer han.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: