Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
AI-kørekortet er på vej.
  • AI-kørekortet er på vej.

07.10.2025, 16:36

AI-kørekort skal ruste undervisere

Center for IT i undervisningen, CIU, og en vifte af faglige udvalg samt efteruddannelsesudvalg står bag et AI-kørekort, der skal ruste undervisere på erhvervsuddannelserne og AMU til bedre at foretage undervisning både i og med kunstig intelligens, AI.


Undervisere på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne får snart yderligere et  værktøj i hånden i form af AI-kørekortet, som et digitalt læringsunivers skal ruste underviserne til både at forstå og bruge som en del af undervisningen, meddeler CIU, som i samarbejde med Jordbrugets Uddannelser, Uddannelsessekretariatet, El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat, EVU, og Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse, HAKL, står bag. 

”Vi ser et stort potentiale i at understøtte undervisere med relevant og praksisnær viden om AI. Samarbejdet med udvalgene gør, at vi kan kombinere CIU’s digitale og didaktiske viden med udvalgenes indgående kendskab til uddannelsernes reelle behov – og det er netop den kombination, der gør AI-kørekortet særdeles stærkt”, fortællerCIU-videnscenterchef Søren Krebs Møller.

AI har på få år bevæget sig fra nicheteknologi til en integreret delaf både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Det stiller krav tilunderviserne, som både skal kunne forstå og forklare teknologien samt bruge denaktivt som pædagogisk redskab i undervisningen. 

AI-kørekortet giver underviserneviden, færdigheder og konkret værktøj til blandt andet såkaldt Prompt Engineering,kritisk og etisk tilgang samt didaktisk anvendelse af AI. 

Læringen sker gennemvideoer, interaktive tests og specialiserede chatbots i korte læringsforløb,som kan bruges både individuelt og i skolernes strategiske kompetenceløft.

”Målet er at skabe et fleksibelt og fagligt funderet læringsunivers,der kan understøtte undervisere i både at forstå og anvende AI ansvarligt ogmeningsfuldt – til gavn for elever, kursister og de erhverv, de senere skal udi,” siger Søren Krebs Møller.

Udviklingen af AI-kørekortet er allerede godt i gang. 

Udover de nævnte faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg bidrager også en række centrale aktører,herunder Styrelsen for Undervisning & Kvalitet, STUK, eksperter fra blandt andet Viden.AI samt de øvrige videnscentre på EUD- og AMU-området. 

Samarbejdetsikrer, at AI-kørekortet bygger på både praksisnær erfaring og fagligekspertise. AI-kørekortet lanceres inden årets udgang og bliver tilgængeligtfor undervisere på landets erhvervsuddannelser og AMU-kurser.

Efter lanceringen er det planen, at AI-kørekortet gradvist udvides medfagspecifikke forløb. Her kan underviserne få indsigt i, hvordan deres fag ogbranche påvirkes af AI – og hvilke kompetencer elever og kursister får brug forpå fremtidens arbejdsmarked.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik