
20.01.2026, 11:32
IT-Branchens Policy Board for cybersikkerhed udfordres IT-kriminelles brug af kunstig intelligens, AI, som ligeledes er den store frygt i en stor rapport fra World Economic Forum.
AI er ikke længere blot et værktøj. Den er blevet selve motoren i et globalt kapløb mellem virksomhederne og de IT-kriminelle. Ifølge World Economic Forums ”Global Cybersecurity Outlook 2026” vurderer hele 94 procent af adspurgte ledere, at AI bliver den mest betydningsfulde kraft for forandring i cybersikkerheden det kommende år.
”AI-udviklingen betyder, at både virksomheder og hackere accelererer deres kapaciteter i et tempo, som vi aldrig har set før, og hvor traditionelle sikkerhedsmodeller har svært ved at følge med. Så rigtigt mange virksomheder og offentlige institutioner står med en ny kæmpe sikkerhedsmæssig udfordring,” siger Martin Skjold Jensen, leder for Capgeminis Digital Trust and Security Consulting og en del af IT-Branchens Policy Board for cybersikkerhed.
Rapporten beskriver blandt andet hvordan AI i stigende grad fungerer som en forstærker på begge sider af cyberkrigen.
På den ene side giver AI virksomhederne mulighed for hurtigere trusselsdetektion, automatiseret respons og analyse af enorme datamængder. På den anden side anvender cyberkriminelle og statslige aktører AI til at udvikle mere sofistikerede, målrettede og skalerbare angreb. Andelen af virksomheder, der har processer på plads til at vurdere sikkerheden af AI-værktøj før de bliver implementeret i virksomheden, er det seneste år næsten fordoblet – fra 36 procent sidste år til nu 64 procent, konstaterer Martin Skjold Jensen:
”AI vil fortsætte med at accelerere trusselslandskabet. Spørgsmålet er derfor ikke, om man bliver en del af våbenkapløbet, men hvordan man vil positionere sig i det. De organisationer, der formår at kombinere AI-drevet innovation med disciplineret sikkerhed, risikostyring og menneskelig dømmekraft, vil stå stærkest. Resten risikerer at blive overhalet – ikke kun teknologisk, men også strategisk,” fastslår Martin Skjold Jensen.
Martin Skjold Jensen har følgende enkle råd til, hvordan man får styr på AI-cyberstruslen: Lav en klar AI-politik, klassificér data, ved at indføre “AI-sikkerhedsniveauer” så det bliver klart, hvilke data der er offentlige, interne eller strengt fortrolige. Og sørg for at AI kun har adgang til det, den skal bruge, beskyt mod prompt injection, skal sikkerhed mod kopiering af data og skærp awareness-træningen, opsummerer han.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: