
27.06.2025, 16:02
Der har været god aktivitet i Messe München i uge 26. Tirsdag til fredag blev det til cirka 47.500 besøgende i de seks messehaller, hvor omtrent 800 udstillere har været på plads ved den førende robotmesse.
AI-drevet robotteknologi, SMV-automation, sundhedsteknologiske løsninger, mobil robotteknologi og netværksbaseret produktion har i denne uge præget hallerne i Messe München, og inspireret de cirka 47.500 besøgende, som var forbi tirsdag til og med fredag, noterer udstillingsdirektør Anja Schneider.
De seks messehaller har haft mere end 1.100 robotter tilsluttet på henved 800 stande i løbet af de fire dage, og besøgsfremgangen understreger, at der er behov for Automatica-messen, hvor man ikke bare henter inspiration til sine robotprojekter, men også netværker, fastslår Anja Schneider.
Opfattelsen deles af President Takayuki Ito, International Federation of Robotics, IFR, som understreger, at robottoppen fra stort set hele verden har været til stede:
"Her er i høj grad udvekslet idéer, udforsket innovationer og bidraget til at drive fremtiden for robotautomatisering. Jeg sætter stor pris på Automatica-messen som platform for globale branchetræ," fastslår Takayuki Ito.
Og i den forbindelse fastslås det også, at der er Automatica 2027 i München, den 22. til 25. juni 2027.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: