Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Den aktuelle PEAK-løsning til såkaldt Automotive Ethernet, fra HMS Networks.
  • Den aktuelle PEAK-løsning til såkaldt Automotive Ethernet, fra HMS Networks.

18.06.2026, 14:06

Automotive Ethernet-løsning

Med PEAK’s første Automotive Ethernet-løsning indledes HMS Networks' æra inden for kommunikation i køretøjers netværk, fremhæver producenten.


Til brug for kommunikation i køretøjers interne netværk (IVN) introducerer HMS Networks sin første løsning inden for såkaldt Automotive Ethernet i PEAK-produktlinjen.

En særlig PAE-Media Converter adresserer centrale udfordringer inden for udvikling og validering i automobilindustrien gennem tre væsentlige innovationer. Enheden skal muliggøre realistisk fejlsimulering ved at give mulighed for fysisk afbrydelse af Automotive Ethernet-forbindelsen. Det kan aktiveres direkte på enheden eller via et API, hvilket understøtter reproducerbare og kontrollerede testscenarier.

PAE-Media Converter tilbyder ægte Plug-&-Play-funktionalitet med mulighed for API-styring samt valgfri dual-speed-konvertering via DIP-switches. Den hardwarebaserede konfiguration betyder, at ingeniører kan komme i gang med det samme uden softwareinstallation, samtidig med at de har fleksibiliteten til at integrere enheden i automatiserede testmiljøer, fremhæver HMS.

PAE-Media Converter leveres i et robust aluminiumkabinet på 145 gange 61 gange 46 millimeter og har et udvidet driftstemperaturområde fra minus 40 til plus 85 grader Celsus. Til intuitiv diagnostik direkte på enheden giver LED-indikatorer øjeblikkelig information om forbindelsesstatus, signalkvalitet og fejl.

Tilgængeligt tilbehør omfatter H-MTD- og MATEnet-kabler til Automotive Ethernet-forbindelser samt en DIN-skinneadapter til integration i testbænke og industrielle installationer. Disse komponenter gør det muligt hurtigt at tilpasse løsningen til forskellige miljøer og reducerer opsætningsarbejdet, fremhæver HMS.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)  
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik