Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Ved at slukke arbejdspladsen ordentligt ned er der betydelige energi- og CO2-besparelser, fortæller direktør Jørgen L. Christensen, GK Danmark.
  • Ved at slukke arbejdspladsen ordentligt ned er der betydelige energi- og CO2-besparelser, fortæller direktør Jørgen L. Christensen, GK Danmark.

10.03.2025, 10:58

Betydelige energi- og CO2-besparelser i omtanke

En aktuel undersøgelse fra analysefirmaet Respons, udarbejdet på vegne af den nordiske teknikentreprenør GK Gruppen, viser, at medarbejderne på halvdelen af de danske arbejdspladser lader PC-skærme, lys og ventilation køre unødvendigt efter arbejdstid. Omtanke kan spare virksomhederne for betydelige energi- og CO2-omkostninger.


Computerskærme står i dvale, ventilationen kører, og lyset står tændt. Danske virksomheder har mulighed for at opnå store energibesparelser ved at optimere deres lukkevaner, når sidste mand forlader arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse fra analysefirmaet Respons udarbejdet på vegne af den nordiske teknikentreprenør GK Gruppen. 

"Undersøgelsen viser med al tydelighed, at vi har en stor opgave i Danmark med at ændre en dyr kultur på arbejdspladserne. Mange virksomheder kan opnå betydelige besparelser ved at reducere energispildetefter fyraften. Samtidig kan mantage et vigtigt skridt i retning af en grønnere drift. Og i disse tider, hvor den grønne omstilling er en afgørende faktor hos de fleste virksomheder, er det galimatias ikke at plukke de lavest hængende frugter og lukke arbejdspladsen ordentligt ned, fortæller administrerede direktør Jørgen L. Christensen, GK Danmark.

Undersøgelsen viser, at 50 procent af medarbejderne på danske virksomheder ikke slukker for deres PC-skærme efter arbejdstid, mens 46 procent lader lyset stå tændt, og hele 41 procent lader ventilationen fortsætte med at køre, selv når arbejdspladsen er tom.

"Det har en række negative konsekvenser ikke at lukkeordentligt ned inden fyraften. Udover at det naturligvis er dyrt at lade energien gå til spilde, slider det også unødvendigt på computerudstyr og ventilationen at lade det køre i døgndrift. De mekaniske dele bliver nedslidte langt hurtigere, som koster i vedligehold," forklarer Jørgen L. Christensen, og tilføjer: 

"Derudover kan det medføre et dårligere indeklima. Overventilering uden for arbejdstid kan nemlig føre til, at luftfugtigheden mindskes med et tørt miljø til følge, som kan skabe et dårlige indeklima og samtidig være skadeligt for møbler og elektroniske udstyr".

Jørgen L. Christensen konkluderer at styrket omtanke vil kunne se på  virksomhedernes bundlinjer, samtidig med at man vil indeklimaet, som også kan koste i forhold til effektivitet. Og så er der effekten på energi- og CO2-regnskabtet oveni, påpeger han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik