Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Forskerne bag NTS Analytica er (bagerst fra venstre) Jan H. Christensen, Giorgio Tomasi, (forrest fra venstre) Selina Tisler, Majbrit Hansen Dela Cruz og Nikoline J. Nielsen, der alle er ansat på Institut for Plante- & Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
  • Forskerne bag NTS Analytica er (bagerst fra venstre) Jan H. Christensen, Giorgio Tomasi, (forrest fra venstre) Selina Tisler, Majbrit Hansen Dela Cruz og Nikoline J. Nielsen, der alle er ansat på Institut for Plante- & Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

18.06.2026, 15:18

Bredere screening af drikkevand

Det er nu muligt at opnå en bredere screening af drikkevand, og afsløre alle de ’skjulte’ kemikalier, fremhæver miljøkemiker Jan H. Christensen, som til dagligt er professor på Institut for Plante- & Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, og med til at tilbyde bredere screening.


Flere danske forsyningsselskaber har bestilt analyser af deres drikkevand ved  NTS Analytical.

Der er tale om en Spin-out-virksomhed, som er udsprunget af miljøkemiker Jan H. Christensen og flere af hans forskerkollegers arbejde ved Københavns Universitet.

Analyserne påviser hundredvis af kemikalier, som der hidtil ikke er testet for, i screeningen af drikkevand. Forskernes analyse kan afsløre alle de ’skjulte’ kemikalier:

”I dag tester vi kun vores drikkevand for en lille udvalgt skare af stoffer – dem vi allerede frygter – og det efterlader et stort mørketal af kemikalier, som aldrig bliver opdaget. Det er for eksempel derfor, at PFAS var ’usynligt’ i så mange år,” siger Jan H. Christensen, som aktuelt i et studie har vist fund af nye typer bekymrende stoffer i danske drikkevandsboringer. Her var der bandt andet tale om industrikemikalier som bruges i insektmidler, rengøringsmidler, brandslukningsskum og bildæk, og som bl.a. kan have skadelige virkninger på organer og være kræftfremkaldende:

”Flere og flere undersøgelser viser, at der ofte findes hundredvis af miljøfremmede stoffer i drikkevandsboringer. Problemet er, at mange af dem aldrig bliver opdaget med de nuværende analysemetoder,” siger Jan H. Christensen.

NTS Analytica anvender bl.a. såkaldt non-target-screening, hvor man med avancerede analyseinstrumenter scanner vandprøver for tusindvis af stoffer på én gang. Resultatet er et ’kemisk fingeraftryk’ af prøven, som giver et langt mere komplet billede af, hvilke stoffer der findes i vandet.

”Vi er nødt til at lave bredspektrede screeninger, der giver et retvisende billede af, hvad der faktisk findes i vandet og ikke kun afslører, om lige netop nitrat eller PFAS er til stede. Ellers risikerer vi at blive ved med at få dårlige overraskelser, som koster forbrugerne både på sundheden og pengepungen,” siger Jan H. Christensen.

I dag er det typisk store miljølaboratorier, der udfører analyserne af udvalgte stoffer i vandet. Jan H. Christensen ser ikke NTS Analytica som en konkurrent, men som en mulig underleverandør, der kan lave den brede non-target-screening, inden man udvælger, hvilke stoffer, der fremover skal indgå i mere rutinemæssige analyser. Disse target-analysepakker kan så laves af de traditionelle analysefirmaer.

”Vi har forsket i de her analysemetoder i mange år. Nu er tiden kommet til at få dem ud af laboratoriet, så forsyningsselskaber og myndigheder kan bruge dem til at beskytte vores drikkevand på et bedre grundlag. Vi håber, at non-target-screening kan være med til at flytte overvågningen af drikkevand fra at være reaktiv til at blive langt mere forebyggende,” fastslår Jan H. Christensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik