
26.05.2025, 07:02
Elektriker Casper Kærvang Pedersen er netop udtaget til det danske Skillslandshold, og skal således repræsentere Danmark inden for elektrikerfag-konkurrencerne ved EuroSkills 2025, når det går løs på "hjemmebane" i Herning til september.
Det er 22-årige Casper Kærvang Pedersen fra Øgaard A/S i Farsø, som repræsenterer Danmark ved efterårets EuroSkills 2025 – europamesterskabet for erhvervsuddannelserne, som for første gang holdes i Danmark, nærmere bestemt i MCH-Messecenter Herning 9. til 13. september.
Casper Kærvang Pedersen er en del af den unge generation af faglærte, der sammenkobler teknisk snilde, grønne ambitioner og faglig stolthed. Han viser, hvordan elektrikerfaget ikke bare er relevant, men helt afgørende for den bæredygtige fremtid, fremhæver i El-og VVVS-branchens Uddannelsessekretariat, EVU.
“Casper Kærvang Pedersen er et godt eksempel på, hvordan faglig stolthed og håndværksmæssige kompetencer kan forenes med samfundets behov for grønne teknologiske løsninger. Unge fagtalenter som ham er med til at vise, at elektrikerfaget er mere aktuelt end nogensinde,” siger EVU-chefkonsulent Jørgen Gorm Hansen.
Han har taget EUX-elektrikeruddannelsen på Aalborg Techcollege, og bakkes af uddannelsessted og nu arbejdsgiver såvel som af Siemens:
"Vi har brug for mange flere unge elektrikere som ham, der både har teknisk snilde og høje ambitioner til at drive den grønne omstilling og bygge et samfund, der passer på vores klode. Derfor er det også naturligt for os at bakke op om EuroSkills og spirende talenter som Casper Kærvang Pedersen,” siger Michael Berggren Thomsen, der er Head of Smart Infrastructure Buildings ved Siemens A/S.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: