Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
CO2 Storage Kalundborg har søgt om tilladelse til at etablere et midlertidigt anlæg med boreudstyr på en mark mellem Skippingevej og vindmøllerne ved Særslev.
  • CO2 Storage Kalundborg har søgt om tilladelse til at etablere et midlertidigt anlæg med boreudstyr på en mark mellem Skippingevej og vindmøllerne ved Særslev.

19.06.2025, 13:08

CO2 Storage Kalundborg på vej med midlertidigt anlæg

CO2 Storage Kalundborg vil mandag den 30. juni holde informationsmøde om et midlertidigt anlæg med boreudstyr i Snertinge. Mødet finder sted fra klokken 19 på Snertinge Kro.


CO2 Storage Kalundborg har stor forståelse for, at borgerne i området har spørgsmål til CO2-lagring i undergrunden i området. Derfor indkalder man nu til et informationsmøde om det midlertidige anlæg ved Snertinge, hvor  de fremmødte vil få et klart indblik i, hvad der skal ske – og hvorfor, fortæller projektchef Ulrik Olbjørn, CO2 Storage Kalundborg:  

"Vi ønsker at være åbne og tilgængelige under hele processen – og vil derfor også holde flere informationsmøder om det midlertidige anlæg i løbet af efteråret”, siger Ulrik Olbjørn.

Hen over forårsmånederne har CO2 Storage Kalundborg gennemført kortlægning af undergrunden ved Kalundborg med køretøjer, skibe og geofoner. Og nu har man altså så også søgt om tilladelse til næste skridt i undersøgelserne, herunder etablering af et midlertidigt anlæg med boreudstyr på en mark mellem Skippingevej og vindmøllerne ved Særslev.

Her skal der bores ned i jorden til cirka 1.900 meters dybde, for at indsamle data fra undergrundens forskellige lag, ligesom der sendes vand ned gennem boringen, for at lave avancerede simuleringsmodeller. Der skal hverken transporteres eller lagres CO2 i forbindelse med undersøgelserne.

Det ventes, at opførelsen af det midlertidige anlæg kan begynde i 2026. Det præcise tidspunkt afhænger af myndighedernes behandlingstid og afventer de nødvendige tilladelser.

Efter opførelsen af anlægget ventes undersøgelserne ved anlægget at vare to til fire måneder. Herefter bliver området reetableret til sin nuværende form som landbrugsjord.

Undersøgelserne ved Kalundborg sker for atafklare, om undergrunden på sigt egner sig til sikker og permanent lagring af CO2.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik