
09.02.2026, 16:08
Datoen for Danish Life Science Summit 2026 er nu fastsat til den 24. marts, hvor eventet finder sted i Industriens Hus i København, og stiller skarpt på tidens udfordringer, som også rummer muligheder.
Life Science står over for markante udfordringer – og heldigvis også store muligheder, fremhæves det forud for Danish Life Science Summit 2026, som holds den 24. marts i Industriens Hus. Førstnævnte kalder på flere løsninger, sidstnævnte skal man gribe i samarbejde, opfordrer arrangørerne.
Dagens mål er således at sikre Danmark og Europas konkurrencekraft, hvilket kræver en klar kurs fremadretttet samt stærke samarbejder på tværs af virksomheder og offentlige aktører. Derfor samles ledende stemmer fra begge sider til Danish Life Science Summit, understreges det.
Konferencen åbnes af CEO Søren Nielsen, Demant, som også er bestyrelsesleder i DI Life Science, samt af sundhedsminister Sophie Løhde, der vil dele sine perspektiver på fremtiden for dansk Life Science.
Desuden vil der være indlæg ved erhvervsminister Morten Bødskov, CEO Britt Meelby Jensen, Ambu A/S, forperson Lars Fruergaard Jørgensen, Healthcare Denmark, og Managing Partner Henrijette Richter, Sofinnova Partners.
Flere end 200 har allerede tilmeldt sig, og vil på dagen få rig mulighed for at udvikle netværket, skabe flere samarbejder og styrke relationer. Alt det, der gør det danske Life Science-økosystem til Europas stærkeste, fremhæves det.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: