Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund mener, at der er behov for at Danmark kan mere på egen hånd også på rumforskningsområdet i disse år.
  • Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund mener, at der er behov for at Danmark kan mere på egen hånd også på rumforskningsområdet i disse år.

20.10.2025, 06:36

Danmark styrker rumforskningen

Forud for lanceringen af et kommende forsknings- og innovationsudspil lancerer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund de hidtil største danske offentlige investeringer på rumområdet nogensinde.


Regeringen foreslår at investere 2,7 milliarder kroner i rumområdet over de næste fire år.

Beløbet skal styrke indsatsen i endnu højere grad med langsigtede investeringer i forsknings- og teknologiudvikling på rumområdet.

De skal blandt andet bruges på at øge det danske engagement i European Space Agency, ESA, og dansk deltagelse i deres nye program European Launcher Challenge, der skal bidrage til, at Europa får en robust og økonomisk bæredygtig mulighed for at opsende raketter.

Derudover vil regeringen prioritere et strategisk program under Danmarks Innovationsfond, som skal opbygge danske forskningsinstitutioners kapacitet og viden på rumområdet. Pengene er tiltænkt hele kæden fra talentudvikling og -tiltrækning til ambitiøse forsknings- og innovationsprojekter med høj gennemslagskraft, fremhæver uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund:

"Rummet er på kort tid blevet et meget vigtigt politisk område, og både fra et dansk og europæisk perspektiv er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at kunne mere på egen hånd. Derfor foreslår regeringen den største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde. Vi vil blandt andet støtte udviklingen af nye kommercielle løfteraketter, som giver Europa bedre adgang til rummet. Investeringen kommer til at gavne vores sikkerhed, erhvervsliv og danne grundlag for nye videnskabelige opdagelser i rummet," siger Christina Egelund.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik