Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Nordic Powergroup  står bag   NPG-Vac'n´Pack 5000-maskinen, der for første gang kan kombinere sugning og komprimering af asbestholdigt isoleringsmateriale i én samlet løsning. (Foto: Nordic Powergroup)
  • Nordic Powergroup står bag NPG-Vac'n´Pack 5000-maskinen, der for første gang kan kombinere sugning og komprimering af asbestholdigt isoleringsmateriale i én samlet løsning. (Foto: Nordic Powergroup)

07.01.2026, 09:56

Dansk maskine til sikker asbesthåndtering

Danske Nordic Powergroup, der leverer industri-løsninger herunder højtryksspuling, sandblæsning og tørstofsugninger, står bag en maskine, der for første gang kombinerer sugning og komprimering af asbestholdigt isoleringsmateriale i én samlet løsning; NPG-Vac´n´Pack 5000.


Nordic Powergroup Industrial Service A/S, der er en del af Norva24 Danmark, tilbyder med en netop udviklet maskine, NPG-Vac'n´Pack 5000, at fjerne det farlige asbeststøv direkte ved kilden, forsegler affaldet i lukkede sække og reducerer volumen markant. 

Maskinen er udviklet som svar på de seneste lovkrav og det stigende behov for sikker, effektiv og autoriseret håndtering af asbest, fremhæver administrerende direktør Magnus Ditlevsen, Nordic Powergroup:

"Vi har bygget en maskine, der løser flere problemer på én gang: Den beskytter vores folk mod asbeststøv, gør håndteringen nemmere og mere miljøvenlig, og samtidig bliver det mere rentabelt for kunderne. I en branche med høje krav til sikkerhed og effektivitet gør det en mærkbar forskel at have det rigtige udstyr, når der arbejdes med asbest," siger Magnus Ditlevsen, som fortsætter:

"Vi kunne se, at markedet manglede en løsning, der både tog højde for arbejdsmiljø, effektivitet og affaldshåndtering. De traditionelle suge-biler løser kun en del af opgaven – de støver stadig, og det kræver manuelt arbejde at få materialet ned i godkendte sække. Det var dér, vi begyndte at udvikle det nye koncept," forklarer Magnus Ditlevsen.

NPG-Vac´n´Pack 5000 kobles direkte på sugeenheden og fører det opsugede materiale ind i en lukket komprimator, som presser det ned i forseglede big bags med støvmembran. Derved minimeres støvspredning, og affaldsvolumen reduceres op til 30 gange. I stedet for at losse løst affald ud af lastbiler, kan miljøstationerne nu modtage forseglede sække, der er langt nemmere og mere sikre at håndtere.

Ud over de sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige fordele har NPG-Vac´n´Pack 5000 også økonomiske og logistiske gevinster. Tidligere kunne det kræve op mod 10 til 15 lastbiler at transportere 300 kubikmeter asbestaffald fra et nedrivningsprojekt. Nu kan samme mængde affald transporteres i én enkelt kørsel grundet komprimeringen.

"Når vi kan reducere affaldsvolumen så markant og samtidig pakke det sikkert og effektivt, bliver det en løsning, som alle i værdikæden kan se fordelen i. Færre køreture, lavere pris, højere sikkerhed – det er sjældent, man får alt det på én gang - " fastslår Magnus Ditlevsen, som  allerede har mødt stor interesse fra både entreprenører, rådgivere og affaldsmodtagere, der efterspørger løsninger, som lever op til de nye regler uden at presse økonomien i projekterne:

"Vi tror på, at det her bliver et vigtigt gennembrud i branchen. Der findes stadig tusindvis af bygninger med asbestholdig isolering, som skal håndteres i de kommende år – og med lovkravene fra 2025 er behovet kun stigende," siger han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik