
29.10.2025, 16:26
I regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg under Industriens Uddannelser, er der nu udviklet et speciale i cybersikkerhed på datateknikeruddannelsen. Virksomheder der uddanner lærlinge på specialet vil få medarbejdere, som kan forhindre brud, fejl og misbrug i de IT-systemer, der anvendes hver dag.
Datateknikeruddannelsen er blevet tilføjet et speciale i cybersikkerhed, og dermed kan datateknikeruddannelsen nu styrkes, men der er behov for flere lærepladser inden for området, fremhæver formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg, forbundssekretær Peter Faber, Dansk Metal.
På specialet lærer lærlingene blandt andet at opsætte og konfigurere routere, switches og firewalls, opdage og lukke sikkerhedshuller, handle i realtid ved mistanke om angreb og at tænke sikkerhed som en del af driftsopgaven.
- Lærlinge, der vælger denne uddannelse, vil være en gevinst for nærmest enhver virksomhed, da hackerangreb og sikkerhedsbrud er noget som de fleste virksomheder bliver nødt til at sikre sig imod. Dermed er det også en uddannelse med en stor fremtidssikkerhed for den enkelte, lyder det fra Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal og formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg.
De første lærlinge kan starte i oplæringsvirksomheder fra januar 2026.
Læs mere om det nye speciale, og hvordan man som virksomhed bliver godkendt til at uddanne lærlinge inden for cybersikkerhed her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: