
14.08.2025, 07:22
Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut, DBI, vil bringe sikkerheden omkring energilagring i Danmark op på samme niveau som i landene omkring os.
De fleste har nok hørt om udfordringerne, når en elbil brænder – slukningsarbejdet er ofte både tidskrævende og vanskeligt, og brandvæsenet må typisk dække bilen med store mængder vand.
Når batterier i stedet anvendes til energilagring i blandt andet virksomheder, bliver udfordringerne kun større: Disse anlæg indeholder ofte mellem 20 og 30 gange mere energi end et bilbatteri, og er typisk placeret tæt på bygninger, hvor mennesker opholder sig, fastslår DBI, som i en aktuel rapport har sammenlignet de danske vejledninger med retningslinjer fra blandt andet Sverige, Belgien og USA. DBI peger på, hvordan Danmark kan løfte sikkerheden, og indhente det efterslæb, som er opstået på området.
I Danmark kan batterianlæg stadig opføres uden en risikovurdering, mens det er modsat i landene omkring os, tilsvarende er internationale tests, som UL 9540A, påkrævet mange steder og giver et solidt grundlag for at dimensionere brandsikringen. I Danmark er det endnu ikke et krav. Sverige og Australien kræver opsamling og behandling af forurenet slukningsvand fra brandslukning. I Danmark mangler der regler på området, ligesom DBI efterlyser krav til ventilation og trykaflastning for at reducere eksplosionsrisiko ved brand er udbredt i udlandet, da det i Danmark kun er en anbefaling, påpeger DBI-brandrådgiver Rasmus Æbelø.
Hent DBI's rapport i PDF her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: