
22.09.2026, 16:52
Inden for decentral automatisering af procesventiler kan Bürkert Danmark A/S tilbyde moderselskabets Type 8682 og Type 8683, hvor både ventilposition og enhedens status er synlig direkte på stedet.
Med Bürkert Type 8682 og Type 8683 bliver ventilposition og enhedens status synlig direkte på stedet, da de er udviklet til decentral automatisering af pneumatisk betjente procesventiler.
Styretoppene samler flere funktioner direkte ved ventilen og giver samtidig operatøren et hurtigt visuelt overblik.
En farvet lysring viser ventilens aktuelle position. En separat diagnoseindikator giver information om enhedens status efter NAMUR-princippet. Det betyder, at medarbejdere under en rundgang hurtigt kan kontrollere både ventilposition og driftsstatus. Eventuelle behov for vedligeholdelse eller fejltilstande bliver dermed lettere at opdage. Den lokale visualisering kan være særlig nyttig i større procesanlæg med mange ventiler. Her kan hurtig identifikation af en afvigelse reducere den tid, der bruges på fejlsøgning. Type 8682 tilbyder funktioner til pneumatisk styring, registrering af ventilposition, feedback og diagnostik. Afhængigt af variant findes der også muligheder for digital kommunikation
Positionsregistreringen foregår kontaktløst og kan registrere både slutpositioner og mellempositioner. Automatiske teach-funktioner er samtidig udviklet til at reducere behovet for manuelle indstillinger under idriftsættelsen. Styretoppen kan anvendes sammen med forskellige gængse procesventiler. Det omfatter blandt andet butterflyventiler, kugleventiler og enkeltsædeventiler. Dermed kan teknologien bidrage til en mere ensartet automationsløsning på tværs af et procesanlæg.
Bürkert har udviklet Type 8682 og Type 8683 blandt andet fødevare-, drikkevare-, medicinal- og bioteknologiske applikationer i fokus, hvor der stilles krav til hygiejnisk design, tæthed samt kemisk og mekanisk modstandsdygtighed. Styretoppene findes desuden med forskellige kommunikationsmuligheder, herunder AS-Interface og IO-Link.
Type 8682 og Type 8683 udgør samme produktfamilie. Det giver ensartethed omkring funktioner, betjening, elektriske interfaces, optisk signalering og digital kommunikation. Resultatet er en løsning, hvor vigtig information ikke kun findes i det overordnede styresystem. Med et hurtigt blik på styretoppen kan medarbejderen se, hvor ventilen står, og om driften forløber som forventet.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: