Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen, Dansk Erhverv: "Det er vigtigt, at vi opruster digitalt".   
  • Vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen, Dansk Erhverv: "Det er vigtigt, at vi opruster digitalt".   

02.10.2025, 15:02

Det digitale forsvar skal styrkes

Antallet af cyberangreb mod Danmark stiger støt. Og de geopolitiske spændinger har bragt Danmark i fokus – ikke mindst i den seneste tid. Derfor er der brug for massive investeringer i et dansk cyberforsvar og den digitale sikkerhed iøvrigt, lyder det fra Dansk Erhverv, som netop har sendt et udspil på gaden på området.


Cybertruslernes voksende omfang og kompleksitet kræver som modsvar en voldsom acceleration af den digitale robusthed – både i den offentlige og private sektor.  Derfor har Dansk Erhverv i samarbejde med sine medlemmer udarbejdet et cybersikkerhedsudspil med anbefalinger til den danske regering. Udspillet vil styrke både kapabiliteter, infrastruktur, innovation og investeringer i Danmarks nationale digitale sikkerhed:

”Danmark står over for en historisk massiv oprustning i forsvar og store samfundsinvesteringer i sikkerhed. Det er desværre den virkelighed, vi står i nu. Trusselsbilledet og antallet af cyberangreb vokser betragteligt disse år. Derfor er det vigtigt, at vi også husker at opruste digitalt. Vi skal gøre Danmark sikkert, og derfor skal vi også styrke vores digitale robusthed. Der skal investeres i digital sikkerhed og udvikling. Det er godt for forsvaret af Danmark, og det vil styrke vores innovation og konkurrenceevne,” fortæller vicedirektør i Dansk Erhverv Jakob Ellemann-Jensen. 

Cybertrusler og geopolitiske spændinger er den næststørste bekymring hos virksomheder viser medlemsundersøgelsen, og  udspillet rummer derfor en lang række anbefalinger inden for  indsatsområder som harmonisering i det internationale og europæiske samarbejde, beskyttelse af kritiske sektorer, kompetencer som inkubator for et sikkert samfund samt investeringer i sikkerhed er ikke et nulsumsspil 

Dansk Erhvervs cyberudspil kommer med anbefalinger angående kompetancedagsordenen og de muligheder, som investeringer i sikkerhed kan give til digitalisering, teknologi og innovation: 

”Investeringer i cybersikkerhed handler ikke kun om det defensive. Danmark og Europa skal kunne mere selv, og det kræver, at vi står væsentligt stærkere teknologisk. Derfor er det afgørende, at vi også investerer i teknologi og digitalisering for at indfri det innovationspotentiale, som oprustning bærer med sig,” fastslår Jakob Ellemann-Jensen. 

Der er et bredt fokus på Danmarks digitale sikkerhed og innovation i udspillet, men i lyset af den aktuelle geopolitiske situation og den politiske dagsorden vedrørende oprustningen af Danmark, peger erhvervsorganisationen dog også på konkrete anbefalinger til det danske cyberforsvar:  

”Skal Danmark kunne tage vare på sig selv, skal vi have et reelt cyberforsvar. Cybertruslen mod Danmark er større end truslen fra krudt og kugler. Dansk Erhverv mener derfor, at vi også skal bruge de historiske store investeringer i Forsvaret til vores digitale sikkerhed og udvikling. Både offentligt og privat. Det private erhvervsliv spiller en nøglerolle i den nye sikkerhedspolitik. De er forrest i skudlinjen og bliver ramt af angreb – men det er også vores virksomheder, der udvikler løsninger og er med til at beskytte os,” understreger Jakob Ellemann-Jensen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik