
11.08.2026, 14:14
Tetra Pak meddeler, at man i samarbejde med Axis Communications har udviklet en digital løsning, der kan give isproducenter realtidsindsigt i alle led af produktionslinjen.
”Tetra Pak Ice Cream Video Care” hedder et resultat af Tetra Pak og Axis Communications' seks-årige samarbejde om procesovervågning.
Den nu lancerede overvågningsløsning anvender netværkskameraer som intelligente sensorer til at give dybere indsigt i produktionen og bedre kontrol med kvaliteten gennem hele proceslinjen, oplyser Tetra Pak, som har anvendes Axis' IP-kamerateknologi og udviklet teknologien, så den fungerer stabilt ved lave temperaturer og i krævende produktionsmiljøer.
Teknologisamarbejdet giver brugeren kontinuerlig højopløselig indsigt i områder, som operatører traditionelt ikke kan se eller få adgang til på en sikker måde.
Der kan installeres op til 16 kameraer langs produktionslinjen via Axis' videostyringssoftware, AXIS Camera Station, som gør det muligt at foretage sikre fjerninspektioner uden at forstyrre produktionen, fremhæves det om løsningen.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: