Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Parkers aktuelle AeroLock PX-12-trykluftfitting.
  • Parkers aktuelle AeroLock PX-12-trykluftfitting.

06.10.2025, 11:12

Dobbeltforseglet trykluftfitting

Parker Hannifin vil fra november være leveringsdygtig i AeroLock PX-12-trykluftfittings, der er  designet til industrielle applikationer, hvor driftsikkerhed, energieffektivitet og hurtig installation er afgørende, meddeler producenten.


Med introduktionen af AeroLock PX-12 kombineres et patenteret dobbeltforseglings-design med et ultralet hus i anodiseret aluminium. Resultatet er en fitting, der kan modstå arbejdstryk op til 24 bar og temperaturer fra minus 40 til plus 120 grader Celsius, uden at gå på kompromis med flow eller levetid, fremhæver Parker Hannifin. 

Serien er således udviklet til at imødekomme kravene fra moderne produktionslinjer, hvor selv små tryklækager kan føre til energitab og øgede driftsomkostninger, fortæller produktchef Henrik Jørgensen, Parker Hannifin Nordic, og fremhæver videre, at dobbeltforseglings-systemet reducerer lækager, hvilket kan give op til 15 procent lavere energiforbrug i pneumatiske netværk.

Nøgleegenskaber er dobbelt O-ring af FKM-elastomer for maksimal tæthed ved dynamiske trykstød, lavere gennemstrømningsmodstand – op til 20 procent bedre flow end tidligere generation - Quick-Turn-låsning med visuel indikator for korrekt montering, ligesom løsningen er kompatibel med både Iso 4414-standardiserede rør og Parker’s egen TransAir-serie, og med en korrosionsbestandig belægning.

Fittingen er udviklet til applikationer inden for automatiseret montage, fødevare- og drikkevareproduktion, medicinalindustri, transport samt højhastigheds-pneumatik i robotceller.

For at lette integrationen tilbyder Parker en AeroSelect-konfigurator, der beregner det optimale fitting- og rørvalg baseret på flow, tryk og medie, fremhæver producenten videre.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik