Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Fra venstre er det Drone Systems' CEO Henrik Grosen, CTO Sune Yde Nielsen og tidligere direktør, nu COO Jens Rahbæk, fra det overtagede Scandinavian Drone Solutions, som nu er et datterselskab.
  • Fra venstre er det Drone Systems' CEO Henrik Grosen, CTO Sune Yde Nielsen og tidligere direktør, nu COO Jens Rahbæk, fra det overtagede Scandinavian Drone Solutions, som nu er et datterselskab.

16.10.2025, 10:32

Drone Systems fordobler kapaciteten

Danske Drone Systems fordobler nu sin kapacitet gennem opkøb af Scandinavian Drone Solutions. Med avancerede termiske droner hjælper virksomheden fjernvarmesektoren med at spare både energi og CO2.


”Vores droner flyver om natten med varmefølsomme kameraer og opdager varmelækager fra fjernvarmerør i jorden. Ved at finde og udbedre lækager sparer forsyningerne store mængder vand, energi og CO2,” fortæller CEO Henrik Grosen, Drone Systems, og fortsætter:

”Indtil nu har vores kapacitet passet til det danske marked, hvor vi allerede overvåger rørledninger for omkring halvdelen af landets fjernvarmeselskaber – herunder flere af de største. Vi har også kunder i Storbritannien og Norge, og nu oplever vi stigende interesse i Tyskland,” fortæller han. Og for at imødekomme den voksende efterspørgsel har Drone Systems aktuelt overtaget Scandinavian Drone Solutions, og samtidig ansat direktøren Jens Rahbæk som COO. Rahbæk er en erfaren dronepilot og anerkendt ekspert i regler for luftrum i EU.

De seneste historier om uautoriserede droneflyvninger over danske lufthavne har skabt bekymring, men hos Drone Systems frygter man ikke langsigtede konsekvenser, fortæller firmaets CTO Sune Yde Nielsen:

”Det er netop om natten og tæt på infrastruktur, at vi flyver – lovligt – for at udføre samfundsnyttige opgaver,” forklarer Sune Yde Nielsen, og han fortsætter:

”Vi har altid de nødvendige tilladelser og informerer Trafikstyrelsen, Politiet og/eller Forsvaret inden hver mission. Vores operatører er altid fysisk til stede, hvor flyvningerne udføres – så borgere, der bliver nysgerrige, kan blot spørge os direkte. Vi har fløjet sikkert i 10 år uden problemer”.

Drone Systems leverer komplette, højpræcise termiske kortlægninger af fjernvarmenet. De enorme datamængder behandles og præsenteres via virksomhedens cloud-baserede platform, som afslører både eksisterende lækager og fremtidige risici.

Fjernvarmenettet repræsenterer enorme værdier – men også skjulte udfordringer. Lækager er dyre og ofte usynlige under jorden. Drone Systems’ teknologi sikrer 100 procent dækning og lokaliserer lækager med en nøjagtighed bedre end én meter.

På blot ti år har virksomheden kortlagt over 33.675 kilometer fjernvarmerør, og her fundet mere end 2.375 lækager samt identificeret 9.150 begyndende varmetab.

Ved at kortlægge det faktiske ledningsnet hjælper Drone Systems forsyningerne med at opdatere gamle kort, målrette reparationer og reducere både omkostninger og udledninger.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik