
I lighed med de hidtidige afviklinger, så planlægger International Drone Show 2026 også at samle hele den internationale droneindustri i HCA Airport ved Odense den 3. og 4. juni.
Det årlige International Drone Show holdes i 2026 den 3. og 4. juni ved HCA Airport, hvor virksomheder, specialister og beslutningstagere mødes.
2025-udgaven af International Drone Show blev den hidtil største af sin art med over 1.000 deltagere, 100 udstillere og besøgende fra mere end 35 lande. I 2026 forventes interessen at blive endnu større, og arrangørerne forbereder et udvidet program med både flere udstillere og stærkere international deltagelse.
Ved International Drone Show,der er et af Europas største målrettede events for droneindustrien, holdes også en konference, som sætter nogle af de mest aktuelle tendenser i branchen i fokus, hvor både droner og counterdrone-teknologier får voksende betydning på tværs af sektorer.
I 2026 kan deltagerne se frem til oplæg og debatter inden for forsvar og sikkerhed – ubemandede systemer i moderne forsvar og beredskab - teknologiudvikling og industrielle anvendelser, ubemandede systemer til lands og til vands – fra autonome køretøjer til maritime droner, der effektiviserer komplekse operationer såvel som emnet integreret luftrum – fremtidens lufttrafik, hvor droner og bemandede fly skal operere sikkert side om side.
Derudover byder programmet også på oplæg og paneldebatter med eksperter fra ind- og udland, Live-demoflyvninger i lufthavnens testområde, udstillingsområde samt rig mulighed for at netværke på tværs af branchen, fremhæver Odense Robotics, der er arrangør i samarbejde med UAS Denmark Test Center ved HCA Airport.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: