
28.10.2026, 14:08
Pr. årsskiftet fusioneres DTU Skylab og DTU Entrepreneurship til ét institut, der får navnet DTU Skylab.
For at bringe forskning, uddannelse og innovationspraksis endnu tættere sammen og løfte DTU’s mangeårige indsats på innovationsområdet fusioneres DTU Skylab og DTU Entrepreneurship pr. 1. januar 2027, oplyser DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Det sker som en del af DTU’s strategi for 2026 til 2031, hvor evnen til at omsætte forskning og talent til flere virksomheder med samfundsmæssig effekt udgør ét af universitetets fem indsatsområder.
Anders Bjarklev ser sammenlægningen skabe en fælles platform for udvikling og skalering af kritiske og bæredygtige teknologier, samarbejde med erhvervslivet såvel som mobilisering af DTU’s faglige miljøer.
Som interimdirektør for det nye institut tiltræder professor Jes Broeng, der i otte år har været direktør for DTU Entrepreneurship og siden januar også har fungeret som interimdirektør for det nuværende DTU Skylab. Han ser frem til at styrke DTU’s fokus på blandt andet talentudvikling:
Han kalder det nye institut for ”et levende laboratorium for innovation”, der gennem erfaringsbaseret læring og arbejde med konkrete samfundsudfordringer skal etablere viden om, hvordan teknologi og entreprenørtalent skaber samfundsmæssig værdi.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: