
02.11.2026, 16:54
Flender International GmbH er blandt den øverste ene procent af virksomheder, der er blevet vurderet globalt af EcoVadis, hvor man opnåede 88 ud af 100 point i årets bæredygtighedsvurdering inden for områderne miljø, arbejds- og menneskerettigheder, etik samt bæredygtige indkøb, og derfor er tildelt EcoVadis Platinium.
Den globale organisation i Flender er blevet gennemgået igen i år af EcoVadis, og i lighed med sidste år, er man igen landet i den øverste top, og er tildelt EcoVadis Platinium, fremhæver koncernen.
Flender opnåede 91 point i kategorien miljø, 89 point inden for arbejdsforhold og menneskerettigheder samt 86 point i hver af kategorierne etik og bæredygtige indkøb. Et af de tiltag, der indgår i vurderingen, er udnyttelsen af overskudsvarme på lokationen i tyske Bocholt. Ved hjælp af en højeffektiv varmepumpe genanvendes overskudsvarme fra hærderiet. Dette sparer cirka 2,4 millioner kiloWatt-timer naturgas årligt og forhindrer udledning af omkring 400 tons CO2. Derudover indgår aktiviteter inden for medarbejderudvikling, inklusion og compliance i vurderingen.
”At vi igen er placeret blandt den øverste ene procent af alle virksomheder, der er vurderet af EcoVadis, bekræfter vores ambition om konsekvent at forene bæredygtighed med økonomisk succes. Dette resultat er en fælles bedrift af vores medarbejdere verden over og viser, at ansvarlig adfærd er dybt forankret i vores virksomhedskultur,” siger CEO Andreas Evertz, Flender Group.
EcoVadis vurderer ikke enkelte projekter, men derimod den systematiske integration af bæredygtighed på tværs af alle områder i virksomheden. Flender anser det seneste resultat som en anerkendelse af det fortsatte arbejde med bæredygtighed og øget gennemsigtighed i hele værdikæden. Samtidig hjælper vurderingen virksomhedens kunder med at opfylde deres egne bæredygtighedskrav og lovmæssige standarder, understreger koncernen.
Flenders gear og koblinger er i Danmark repræsenteret igennem Acton A/S.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: