
Deltagerne i Cyber Safe Robotics-programmet får nu en ekstra håndsrækning i arbejdet med de stadig mere omfattende krav til Cybersikkerhed, med adgang til en hotline, hvor de kan stille korte og konkrete spørgsmål til programmets eksperter, fremhæver Odense Robotics.
En hotline, hvor deltagerne kan stille korte og konkrete spørgsmål til programmets eksperter, bliver integreret i kompetenceforløbet Cyber Safe Robotics, som består af seks forskellige workshops om cybersikkerhed - lige fra lovgivning og standarder til beredskabsplaner. Hotlinen skal understøtte, at deltagerne ikke går i stå i arbejdet med at sikre deres virksomheder og produkter, når de omsætter viden fra de forskellige workshops til konkrete løsninger i hverdagen.
"På de forskellige workshops er der jo gode muligheder for at sparre med os, men vi oplever også, at det ofte er, når man står derhjemme i virksomheden, at spørgsmålene for alvor melder sig, så derfor laver vi nu det her tilbud til deltagerne," forklarer underviser i programmet Tim Krarup Nielsen, der til daglig er partner og IT-sikkerhedsadvokat ved HortenDahl.
Odense Robotics oplyser, at Cyber Safe Robotics-programmet er finansieret af Industriens Fond, og ifølge Project Manager Tina Birgitte Højrup Kjær fortsat åbent for tilmeldinger.
Se eventuelt nærmere her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: