
18.08.2025, 09:52
Eltronic A/S, Ballerup, og Technicon A/S, Hobro, meddeler, at de har indgået en samarbejdsaftale for sammen fremover at tilbyde internationale industrivirksomheder, ikke mindst inden for Life Science, en udvidet palette af digitale og robotteknologiske løsninger.
Eltronic og Technicon vil nu sammen stille skarpt på innovative, skalerbare og kompakte robotløsninger – ikke mindst inden for Life Science-segmentet, som særligt oplever kapacitetsbegrænsninger og rekrutteringsudfordringer, herunder, at det er vanskeligt at skalere produktionen og at skaffe den fornødne arbejdskraft.
Ved at kombinere den overlappende ekspertise inden for robotteknologi, procesoptimering, digitalisering og finmekanik mellem Eltronic og Technicon er det ambitionen at realisere synergier og levere løsninger i en endnu bredere del af Life Science virksomheders værdikæder. Løsninger, der effektivt fjerner ensidigt, gentagende arbejde og letter arbejdsmiljøet, frigør ressourcer, sikrer stabil produktion og større sporbarhed, og derved samlet set styrker produktiviteten, fremhæver direktør Casper Hansen, Technicon:
”Der er tale om et uformelt partnerskab, som skal ses som en naturlig forlængelse af vores i forvejen tætte relationer. Ved at vi intensiverer relationerne og puljer vores kræfter og kompetencer opnår begge virksomheder gevinster. Ganske enkelt fordi vi sammen opnår en kapacitetsmæssig størrelse, så vi i endnu højere grad bliver i stand til at tilbyde endnu flere store Life Sciencekunder en endnu større palette af innovative, avancerede og skalerbare automationsløsninger i den absolutte superliga,” siger Casper Hansen, og han suppleres af Eltronic-CCO Anders Linneberg:
”Det er vores ambition at styrke automationsgraden i alle dele af avancerede virksomheders værdikæde - uanset hvor i verden de befinder sig – og dermed styrke deres kapacitetsmæssige produktionskraft. Gennem modulære og skalerbare løsninger vil vores samarbejde bidrage til at sikre en stabil, effektiv og fleksibel produktion – og dermed understøtte og styrke virksomhedernes konkurrenceevne og fremtidige udviklingsmuligheder”.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: