
Alexandra Instituttet er som de første i Danmark blevet akkrediteret, så de kan udføre præcertificeringer i henhold til EN 1803, og præcertificere virksomheders cybersikre IoT-produkter og radioudstyr.
EN 18031-standarden er udviklet for at understøtte de skærpede cybersikkerhedskrav i Radioudstyrsdirektivet. EN 18031 omsætter således lovens krav til konkrete sikkerhedsmekanismer, test og dokumentation og fungerer som en teknisk vejledning, og omfatter ud over radioudstyr, også IoT-produkter med Wi-Fi, Bluetooth, mobilnetværk eller anden radioforbindelse. Det betyder i praksis, at alle internetopkoblede enheder som eksempelvis Smartwatches, sensorer og fitness-trackere.
Der findes ingen officiel opgørelse, men formodentligt fremstiller flere hundrede danske virksomheder produkter, der er omfattet af Radioudstyrsdirektivet. Det gælder alle danske elektronikproducenter og virksomheder, der udvikler eller producerer IoT-produkter eller udstyr med trådløse funktioner som for eksempel sensorer, styringer og gateways.
Akkrediteringen blev opnået i samarbejde med en større dansk industrivirksomhed, som allerede for et år siden havde udtrykt interesse for EN 18031-dokumentation, beretter Quality Assurance Manager Carsten Træholt, Alexandra Instituttet.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: