Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Fremtidens fabrik er en overordnet Watlow-vision, som på SPS 2025 vil blive understøttet af de seneste innovationer; EPM Data-platform og PowerNode-styringsteknologi, fremhæver producenten.
  • Fremtidens fabrik er en overordnet Watlow-vision, som på SPS 2025 vil blive understøttet af de seneste innovationer; EPM Data-platform og PowerNode-styringsteknologi, fremhæver producenten.

20.10.2025, 11:08

EPM-dataplatform hos Watlow på SPS

Amerikanske Watlow vil demonstrere Edge Process Management, EPM, og den tilhørende PowerNode-styring, og hvordan det forenkler effektiviteten, når der holdes SPS 2025 i Nürnberg.


Watlow præsenterer flere af de seneste innovationer på SPS 2025, der holdes 25. til 27. november i sydtyske Nürnberg, og herunder producentens vision for "Fremtidens Fabrik", idet Watlow vil demonstrere, hvordan deres EPM Data-platform og PowerNode-styringsteknologi nu gør det muligt for producenter at forenkle styringsarkitekturer, forbedre proceseffektiviteten og opnå smartere, datadrevet produktion, fremhæver producenten.

Centralt for visionen er en forpligtelse til reduktion af CO2-udledning gennem blandt andet elektrificering af industriel opvarmning. Ved at erstatte fossilbaserede systemer med avancerede elektriske løsninger kan energiforbruget reduceres og tilsvarende falder CO2-udledningen, samtidig med at procespålidelighed og -kontrol forbedres, fremhæver Watlow.

"EPM-data repræsenterer et vigtigt skridt i forbindelsen med procesdata og driftskontrol," udtaler  Industrials Commercial Director Europe Sébastien Girard, Watlow, og fortsætter: 

"Ved at kombinere edge intelligence, realtidsanalyse og et sikkert digitalt framework kan producenter forbedre produktiviteten, reducere nedetid og forbedre produktkvaliteten på tværs af deres operationer".

PowerNode-styringen er designet til at forenkle systemdesign, reducere ledningskompleksitet og minimere panelfodaftryk, påpeger Girard. Med fire uafhængige temperaturstyringssløjfer og strømstyringsudgange samler PowerNode-styringen temperatur- og strømstyring i én kompakt enhed. 

Daisy-chained Ethernet-kommunikation understøtter overvågningskontrol og datadeling mellem moduler, hvilket reducerer byggetid og ledningsfejl. Ethernet leverer også Power over Ethernet, hvilket yderligere reducerer ledningskravene, fremhæves det endvidere.

Watlow finder man på SPS 2025 i hal 7.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)  
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik