Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Gennem et samarbejde med HMS Networks er det lykkedes for tyske Elotech at få flere af firmaets produkter igennem, i takt med at efterspørgslen er øget markant, sideløbende med at man har skabt en næstegenerations kommunkationsløsning.
  • Gennem et samarbejde med HMS Networks er det lykkedes for tyske Elotech at få flere af firmaets produkter igennem, i takt med at efterspørgslen er øget markant, sideløbende med at man har skabt en næstegenerations kommunkationsløsning.

28.10.2026, 11:32

EtherNet/IP på to dage

HMS Networks AB slår på, at man i en aktuel kundecase hos Elotech Industrieelektronik GmbH opbyggede en multiprotokol-kommunikationsplatform med Anybus CompactCom 40.


Da Elotech i tyske Hilden stod i en kritisk situation med firmaets kommunikationsplatform, der var nået slutningen af sin levetid, henvendte virksomheden sig til HMS Networks, og forhørte sig om    opbygningen af en multiprotokol-kommunikationsplatform.

Dét modul som virksomhedens hidtidige løsning var baseret på, stod foran udfasning netop som virksomheden oplevede øget efterspørgsel. Virksomheden havde derfor hurtigt brug for en erstatning for at kunne opretholde produktionen og fortsat leve op til kundernes forventninger, fremhæver Elotech-elektronikingeniør Florian Black:

“Pålidelighed var vores absolut højeste prioritet. Vi ønskede en gennemprøvet løsning fra en veletableret leverandør, som vi kunne stole på i mange år. Vi havde også brug for en meget kompakt løsning – helst på størrelse med et frimærke – som kunne håndloddes ved hurtig prototypeudvikling og samtidig være omkostningsoptimeret til serieproduktion. Understøttelse af flere industrielle protokoller var også vigtig, da det ville reducere antallet af produktvarianter. Og i den aktuelle situation var øjeblikkelig tilgængelighed og den hurtigst mulige integration afgørende,” fortæller Florian Black.

Sammen fandt man frem til en løsning baseret på Anybus CompactCom 40 Brick som fundament for virksomhedens næste generations kommunikationsplatform. 

Implementeringsprojektet begyndte allerede ugen efter det første møde med en praktisk workshop, hvor HMS' eksperter introducerede Elotechs team til de vigtigste værktøjer, processer og udviklingsressourcer, så de hurtigt kunne komme i gang. Gennem hele projektet leverede HMS Networks startpakker, dokumentation, kodeeksempler, konfigurationsværktøjer og teknisk support. API'et og generatoren til host-applikationskode gjorde det muligt for Elotechs udviklere at fokusere på enhedens specifikke funktionalitet frem for kommunikationsdetaljer, hvilket accelererede prototypeudvikling og test, fremhæver Florian Black:

“Resultatet var bemærkelsesværdigt. Fra den første workshop til en ProfiNET-løsning klar til kunden tog hele processen cirka seks uger, inklusive både hard- og softwareudvikling. I betragtning af det tidspres, vi stod overfor, var det en betydelig præstation,” siger Florian Black, og fortsætter:

“Da platformen først var etableret, blev det langt nemmere at udvide med flere protokoller. Vores første fokus var ProfiNET, fordi det dækkede den største efterspørgsel og havde den højeste forretningsmæssige prioritet. Efter den vellykkede implementering kunne vi tilføje EtherNet/IP med meget begrænset ekstra indsats. Faktisk krævede implementeringen kun omkring to dages effektivt udviklingsarbejde”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik