
Beckhoff Automation ApS vil 30. september til 2. oktober i Herning præsentere en række af moderselskabets seneste automationsløsninger, herunder PLC++, der rammer markedet i 2026. Åbne standarder, central styring og integration mellem automation og IT er fundamentet i udviklingsfilosofien.
Beckhoffs løsninger styres fra softwareplatformen TwinCAT og bygger på åbne standarder. Det gælder også for PLC++, der samtidig cementerer Beckhoffs strategi om at forene automation og it.
PLC++ er producentens næste generation af controller, der skal imødekomme industriens stigende krav til hastighed, fleksibilitet og digital integration. En særlig compilerteknologi og en moderniseret arkitektur giver PLC++ et markant spring fremad, og betyder kortere udviklingstid, op til tre gange hurtigere performance, færre fejl og nem integration i DevOps-workflows, understreger Beckhoff Automation, som i Herning på HI 2025 vil demonstrere PLC++, som i starten af 2026 frigives til salg.
Med PLC++ kan virksomheder således arbejde med industriel automation i samme hastighed og skalerbarhed som moderne IT-projekter. Samtidig er PLC++ fuldt kompatibel med det eksisterende TwinCAT-økosystem, hvilket gør overgangen enkel og risikofri:
”På HI-messen præsenterer vi udviklingsmiljøet i PLC++, og vil vise, hvordan controlleren konkret understøtter industriens behov for robusthed, produktivitet og digital agilitet. Den gør det nemt for automationsfolk at arbejde med IT-værktøjskassen, og den øgede performance gør det muligt at afvikle mere – eller anvende en billigere model for at afvikle samme mængde som i dag,” siger direktør Michael Nielsen, Beckhoff, som også er komitémedlem i forbindelse med HI-messerne, idet han er formand for Dansk Robot Netværk, DIRA.
I år vil man i hal G på standen også vise Beckhoff Vision, hvor intelligensen er integreret i softwaren, ikke i kameraet. Beckhoff MX-System, som er en kabinetfri og modulopbygget styringsløsning, Beckhoff XPlanar, som producenten fremhæver som en af markedets mest innovative transportløsninger med magnetisk svævende movers, der bevæger sig rundt i 2D-bevægelser med op til seks frihedsgrader – herunder 360 graders rotation. Resultatet er høj modularitet, effektiv pladsudnyttelse og ingen flaskehalse samt Beckhoff XTS, der er et intelligent, lineært transportsystem med uafhængige movers.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: