Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Eltronic Group har i 2024 styrket organisationen, investeret i flere teknologier og platforme og samtidig skabt vækst på tværs af forretningsområderne, fastslår en tilfreds hovedaktionær og grundlægger Lars Jensen.
  • Eltronic Group har i 2024 styrket organisationen, investeret i flere teknologier og platforme og samtidig skabt vækst på tværs af forretningsområderne, fastslår en tilfreds hovedaktionær og grundlægger Lars Jensen.

27.01.2025, 10:22

Fire procent vækst i Eltronic Group i 2024

Eltronic Group påpeger i sin årsrapport for 2024 fortsat vækst. Koncernens samlede omsætning havde en vækst på cirka fire procent. Efter skat opnåede koncernen et resultat på 58 millioner kroner.


2024 har været et år, hvor Eltronic Group har styrket organisationen, investeret i flere teknologier og platforme og samtidig skabt vækst på tværs af koncernens forretningsområder, konstaterer hovedaktionær og grundlægger Lars Jensen, i forbindelse med den aktuelle fremlæggelse af årsrapporten for Eltronic for 2024.

Han tilbagekøbte sidste år 48 procent af aktierne fra Blue Equity og ejer nu 90 procent af koncernen. De sidste 10 procent er fortsat ejet af medarbejdere.

Investeringerne i det seneste år har været inden for grøn energi, digitalisering, AI og automatisering, og er gennemført for at forbedre performance og samtidig skabe mest mulig værdi for kunderne, understreger Lars Jensen, og påpeger, at salget af ejendommene på Kilde Allé, Hedensted, efter de er blevet fuldt udbygget, ligeledes styrker koncernens position som en førende teknologipartner.

I året har man, for at understøtte innovation og teknologisk udvikling, også udvidet sit Udviklings- & Testcenter i Hedensted til 23.000 kvadratmeter. Bygningen har nu kapacitet til at rumme op til 700 ingeniører og teknikere, der arbejder med løsninger inden for hovedområderne.

I sommers oplevede markedet for vedvarende energi og Power-to-X, PtX, betydelige udfordringer. Inflation og stigende renter medførte, at flere kundeprojekter blev sat på pause, udskudt eller annulleret. Det påvirkede især Enabl A/S og Eltronic PtX A/S, der måtte tilpasse sig med både opskalering og nedregulering i løbet af året, hvilket førte til øgede organisatoriske omkostninger og performance-udfordringer, fortæller Lars Jensen:

”Vi håber og forventer, at markedet stabiliserer sig i anden halvdel af 2025, hvor forbedrede rammevilkår kan genskabe fundamentet for den grønne omstilling i Europa,” understreger Lars Jensen,

Trods udfordringerne har koncernens øvrige forretningsområder – industriel produktion, Life Science, infrastruktur og XtP – leveret.

For 2025 forventer koncernen et konsolideringssår med vækstpotentiale, forudsat at politiske rammebetingelser for finansiering inden for vindenergi og PtX bliver forbedret igen. Og så kan man 1. marts markere koncernen 25-års jubilæum:

"På 25 år er vi vokset fra at være en virksomhed med 6 medarbejdere til en global organisation med 1.800 dedikerede kollegaer. Det er en rejse, der gør mig utrolig stolt, og som kun har været mulig på grund af vores medarbejderes talent, engagement og fælles vilje til at forbedre vores kunders konkurrenceevne,” fastslår Lars Jensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik