
27.03.2025, 14:36
Tyske Agilox Omnidirectional Free Lifter, eller bare OFL, er af AMR-typen, og ventes at sætte standarden for automatiseret materialehåndtering, idet den kan løfte og transportere laster op til 1,2 meter uden behov for infrastrukturændringer, fremhæver danske Scanlox.
Agilox har med Agilox OFL lanceret en sakse-fri teknologi med øget fleksibilitet til automatiseret materialehåndtering, fremhæver producentens danske repræsentant, Scanlox ApS, Odense.
Med Agilox OFL kan man tilbyde en Automated Mobile Robot-løsning, AMR, som ventes at sætte standarden for automatiseret materialehåndtering, idet den kan løfte og transportere laster op til 1,2 meter uden behov for infrastrukturændringer, påpeges det videre.
Den kan mere end bare optimerer materialehåndtering, men også bane vejen for en fremtid med smartere og mere fleksibel automatisering i brugervirksomhederne, idet teknologien giver en mere kompakt og agil løsning, som muliggør stabling og transport af paller og andre emnebærere på op til 800 kilogram.
Senere ventes en løsning helt op til 1.200 kilogram, som kan af- og påsættes ved rullebaner og i lagerreoler.
Agilox har med løsningen videreudviklet deres X-Swarm-teknologi, hvilket betyder, at OFL’en kan integreres med andre Agilox AMR-modeller, så robotterne kommunikerer direkte med hinanden i realtid, fordeler transportopgaver intelligent, og tilpasser sig ændringer i miljøet uden behov for ekstern styring, hvilket sikrer kontinuerlig drift og reducerer risikoen for flaskehalse, fremhæver Scanlox.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: