
16.03.2026, 07:08
Elma Instruments A/S introducerer Elma Moisture Max, som er en fugtmåler, der er udviklet til hurtig og præcis måling af fugt og WME-målinger i materialer.
Elma Moisture Max er en præcis fugtmåler udviklet til hurtig måling af fugt og WME-målinger i materialer. Instrumentet henvender sig til professionelle inden for byggeteknik, skadeservice, indeklima og renovering, hvor pålidelig dokumentation og effektiv fejlfinding er afgørende.
Elmas Moisture Max spænder bredt fra indledende fugtscreening og skadedokumentation hos den dedikerede fugttekniker til vurdering af overflades beskaffenhed hos for eksempel malere, fortæller produktchef Charlotte Larsen fra Elma Instruments.
Løsningen kombinerer ikke-destruktiv fugtsøgning med præcis pin-måling i ét og samme instrument. Den indbyggede højfrekvente skanner gør det muligt hurtigt at screene større overflader som vægge, lofter og gulve uden at beskadige materialet, mens indstikselektroderne giver en nøjagtig måling af fugtindholdet i materialeet.
Ud over fugtmåling måler Elma Moisture Max både temperatur og relativ luftfugtighed i omgivelserne, som er to vigtige parametre til at vurdere årsagen til en fugtskade.
Via indbygget Bluetooth kan Elma Moisture Max forbindes til den gratis Elma Moisture App til Smartphone og Tablet. Her kan målinger og billeddokumentation gemmes samt eksporteres direkte til Excel.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: