
29.09.2025, 16:32
Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, BITVA, har egen stand i hal M på årets industrimesse i Herning, hvor man den 1. oktober, klokken 15 byder på en times tid med indlæg fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, FVT.
I en aktuel udsendelse til BITVA-medlemsskaren slåes et slag for deltagelsen på HI 2025, hvor der igen i år er rigtig mange udstillende BITVA-medlemmer, nemlig 40, oplyses det.
For både udstillerne, og besøgende BITVA'er så opfordres man til at komme forbi BITVA's stand i hal M onsdag den 1. oktober klokken 15, hvor der vil være oplæg ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, FVT.
Deltagerne vil høre om forsvarets tilgang til vedligehold og brug af materiel og værktøj med mere. Få tillige indsigt i hvilke muligheder der er for at blive leverandør og hør mere om Dansk Erhvervs Forsvarsnetværk.
Ud over oplægget vil Viktor Feldmann fra Dansk Erhverv være at finde på BITVAs stand de to første dage, hvor man vil kunne tale med ham om medlemskab af Dansk Erhverv og på den sidste dag vil du kunne finde Marianne Eltong Gade fra BITVA-sekretariatet.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: