
12.03.2025, 11:54
Elektrificeringen af Danmark går for langsomt. Derfor efterspørger Dansk Erhverv og Green Power Denmark en politisk plan, der skal sætte skub i elektrificeringen af transporten, opvarmningen og industrien. Planen bør være klar inden for ét år.
I dag dækker elektricitet kun 20 procent af det danske energiforbrug. Dermed indtager Danmark en 23.-plads over de mest elektrificerede lande i Europa mellem Slovakiet og Kroatien. Og det får Green Power Denmark og Dansk Erhverv til at komme med et fælles opråb til regeringen og Folketinget: Der skal sættes gang i politiske initiativer, der sætter turbo på salget af varmepumper og elbiler samt elektrificeringen af industrien:
"Det er langt fra godt nok, at Danmark er nummer 23 i Europa, når det kommer til elektrificering. Vi kan og skal gøre det bedre. Europæiske virksomheder betaler over fire gange så meget for gas og dobbelt så meget for strøm som deres amerikanske konkurrenter, og det svækker vores konkurrenceevne. Medicinen til lavere energiomkostninger og en højere forsyningssikkerhed er en massiv elektrificering samt omstilling af Europas energisystem," siger direktør Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv, og direktør Kristian Jensen, direktør i Green Power Denmark supplerer:
"Vi er alt for afhængige af fossile brændsler. Vi skal erstatte dem med egenproduceret grøn strøm, og det kan kun gå for langsomt. Udover klimaet gavner mere bæredygtig elektricitet vores fælles sikkerhed, borgernes energiregning og virksomhedernes konkurrenceevne," siger Kristian Jensen.
Sammen peger de på fire pejlemærker. Derudover foreslår Green Power Denmark og Dansk Erhverv at udfase gas til opvarmning af husstande i 2035 samt afgiftsstrukturer, der accelererer salget af elbiler.
Industrien er et af de steder i samfundet, hvor potentialet for at erstatte fossile brændsler med grøn elektricitet er stort. Ifølge en kortlægning af Energistyrelsen kan der sættes strøm til mere end 90 procent af virksomhedernes energiforbrug. Men, ofte bremser bureaukratiske ansøgningspuljer og begrænset gennemsigtighed om tilgængeligheden af i stedet indføre et grønt fradrag på for eksempel investeringer i elbaserede anlæg, varmepumper og elektriske processer.
"I stedet for bureaukratiske og bøvlede støttepuljer, skal vi indføre et elektrificeringsfradrag, der giver erhvervslivet stabile og forudsigelige vilkår til at omstille sig. Vi skal have indført en dansk pendant til den amerikanske IRA. Et grønt elektrificeringsfradrag for erhvervslivet skal være den rambuk, der sikrer omstillingen hos de danske virksomheder," siger Brian Mikkelsen.
"Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder gerne vil elektrificere. Men flere tøver med at tage skridtet, da det kan være en stor økonomisk investering her og nu. Derfor bør politikerne hjælpe og tilskynde virksomheder til at træffe det grønne og elektriske valg," siger Kristian Jensen.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: