Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Materialepladsen har sammen med kunderne sparet 4.950 kilometer i lastbilerne over det seneste år.
  • Materialepladsen har sammen med kunderne sparet 4.950 kilometer i lastbilerne over det seneste år.

30.03.2026, 12:08

Grønnere fragt sparer 6,6 tons CO2

Hos sjællandske Materialepladsen A/S har man givet kunderne et valg, der gør det muligt at planlægge fragten grønnere. En tredjedel af kunderne vælger fleksibel levering frem for dag-til-dag, og det har sparet 4.950 kilometer i lastbilerne, eller omtrent 6,6 tons CO2-udledning.


Omkring en tredjedel af Materialepladsens kunder vælger i dag den fleksible mulighed frem for dag-til-dag-levering, og det sparer virksomheden mange ture i lastbilerne på ugentlig basis, fortæller direktør Allan Johansen:

"Dag-til-dag-levering er og bliver et stærkt salgsargument, men det gør ikke ligefrem logistikken grøn. Da vi gav kunderne mulighed for at vælge fleksibel levering, opdagede vi, at en hel tredjedel faktisk er villige til at være fleksible, så vi kan gøre det grønnere. Det betyder, at vi kører færre kilometer per ordre og dermed får en lavere CO2-udledning. Kunderne vil faktisk gerne gå et ekstra skridt for klimaet – i hvert fald, hvis det er overskueligt og nemt," siger Allan Johansen. 

Hvis der skal anlægges en ny indkørsel, skal der ofte bruges stabilgrus som bærelag, afretningsgrus som forberedelse til fliser og så strandsand til at fuge fliserne. Det hele kan leveres samtidigt i et såkaldt splitlæs, som ud over at være praktisk også sparer kilometer og dermed CO2.

Den lastbil, der bruges til leveringerne, kan både tippe læsset af på det valgte sted, aflæsse materialerne i en bigbag eller løfte læsset af ved hjælp af en grab.

"Kranen med grabben kan nå ti meter målt fra den side af lastbilen og henover for eksempel en hæk eller et plankeværk på op til tre meter. Det kan være en stor fordel, fordi grab-metoden gør det muligt at fordele det ønskede materiale i flere små bunker. Det gør også, at der kan leveres flere produkter på samme tid; et såkaldt splitlæs," forklarer Allan Johansen.

Selv om den fleksible levering er blevet populær, kan man på Materialepladsens webshop stadig bestille materialer helt frem til klokken 23.59 og få dem leveret allerede næste hverdag, hvis man ønsker det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik